1

¹ Paulos, Guds tjener, men Jesu Kristi apostel - efter Guds udvalgtes tro og sandheds erkjendelse til gudsfrygt,

² i haab om det evige liv, som Gud, der ikke lyver, forjættede fra evige tider,

³ men til sin tid aabenbarede sit Ord ved den prædiken, som er mig betroet efter Guds, vor frelsers, befaling -

⁴ til Titos, min ægte søn efter den fælles tro i naade, barmhjærtighed, fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus, vor frelser!

⁵ Af den grund lod jeg dig tilbage paa Kreta, forat du skulde indrette, hvad der manglede, og indsætte præster i hver stad, ligesom jeg bød dig;

⁶ om der er en saadan ulastelig, een kvindes mand, som har troende børn, som ikke ere beskyldte for ryggesløshed eller ere ulydige.

⁷ En Biskop bør nemlig være ulastelig, som en Guds husholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til vin, ikke en slagsbroder; som ikke søger slet vinding;

⁸ som elsker, hvad godt er, maadeholdende, retfærdig, hellig, afholdende;

⁹ som holder ved det trofaste Ord efter lærdommen, forat han kan være istand til baade at formane med den sunde lærdom og overbevise dem, som sige imod;

¹⁰ thi mange, især af omskjærelsen, ere ogsaa ulydige, og de føre forfængelig snak, bedaare sindet,

¹¹ paa hvem man maa stoppe munden; thi de forvende hele huse, idet de for slet vindings skyld lære, hvad der er utilbørligt. -

¹² En af dem, deres egen profet, har sagt: ""Kreter ere altid løgnere, vilde dyr, lade buge"".

¹³ Dette vidnesbyrd er sandt. Af den grund maa du straffe dem haardt, forat de kan blive sunde i troen

¹⁴ og ikke agte paa jødiske fabler og bud af mennesker, som vende sig fra sandheden.

¹⁵ Alt er vel rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men baade deres sind og samvittighed er besmittet;

¹⁶ de foregive, at de kjende Gud, men de fornægte ham ved deres gjerninger, da de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god gjerning.

2

¹ Men tal du, hvad der sømmer den sunde lærdom,

² at gamle mænd maa være ædruelige, sømmelige, maadeholdne, sunde i troen, i kjærligheden, i taalmodighed;

³ at gamle kvinder ligeledes maa klæde sig, som det sømmer de hellige, ikke være bagtalerske, ikke forfaldne til megen vin; som føre god lærdom,

⁴ at de kunne anføre de unge kvinder til at elske deres mænd og deres børn,

⁵ at være maadeholdne, kydske, huslige, velvillige, deres egne mænd underdanige, forat Guds Ord ikke skal bespottes.

⁶ Forman ligeledes de unge mænd til at være maadeholdne,

⁷ idet du i alt fremstiller dig selv som et mønster paa gode gjerninger, og i læren renhed, værdighed, uforanderlighed,

⁸ sundt ord, som ikke kan underkjendes, forat modstanderen kan blive beskjæmmet, naar han ikke har noget ondt at sige om os;

⁹ at tjenerne ere deres egne herrer underdanige, velbehagelige i alt, og ikke sige imod,

¹⁰ ikke besvige, men vise al god troskab, at de kunne være en prydelse for Guds, vor frelsers, lærdom i alle ting,

¹¹ thi Guds saliggjørende naade er aabenbaret for alle mennesker,

¹² og den opdrager os, forat vi skulle forsage ugudelighed og verdslige lyster og leve tugtig, retfærdig og gudelig i den nuværende verden,

¹³ da vi vente det salige haab og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herligheds aabenbarelse;

¹⁴ han, som hengav sig selv for os forat gjenløse os fra uretfærdighed og rense sig et udvalgt folk, som er nidkjært til gode gjerninger.

¹⁵ Tal dette og forman dertil, og straf med al myndighed! Ingen maa foragte dig!

3

¹ Paamind dem, at være fyrster og øvrigheder underdanige, at lyde befalinger, at være rede til al god gjerning;

² ikke at spotte nogen, ikke være trættekjære, men billige, vise al sagtmodighed mod alle mennesker;

³ thi ogsaa vi vare engang uforstandige, ulydige, vildfarende, slaver af begjærligheder og forskjellige lyster, henlevede i ondskab og nid, vare forhadte og hadede hverandre;

⁴ men da Guds, vor frelsers godhed og menneskekjærlighed blev aabenbaret,

⁵ ikke for de retfærdige gjerningers skyld, vi havde gjort, men ifølge hans barmhjærtighed, frelste han os ved den Helligaands gjenfødsels og fornyelses bad,

⁶ hvem han udgød rigelig over os ved Jesus Kristus, vor frelser;

⁷ forat vi, retfærdiggjorte ved hans naade, skulde efter haabet blive arvinger til det evige liv.

⁸ Det er et troværdigt ord, og dette vil jeg, du skal bekræfte, forat de, som har troet på Gud, skal beflitte sig paa af udmærke sig ved gode gjerninger. - Dette er godt og gavnligt for menneskene!

⁹ Men hold dig fra taabelige spørgsmaal og slægtregistre og trætter og strid om loven, thi de ere unyttige og forfængelige.

¹⁰ Undvig et kjættersk menneske efter een og to formanelser,

¹¹ da du veed, at en saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.

¹² Naar jeg sender Artemas til dig eller Tykikos, stræb da at komme til mig til Nikopolis, thi jeg har bestemt at blive vinteren over der;

¹³ beforder omhyggelig den lovkyndige Zenas og Apollos, saa de ikke fattes noget;

¹⁴ vore maa ogsaa lære at udmærke sig ved gode gjerninger til nødvendig brug, forat de ikke skulle være uden frygt.

¹⁵ Alle hos mig hilse dig! Hils dem, som elske os i troen! Naaden være med eder alle! Amen.