1

¹ Paulos, apostel ved Guds villie efter forjættelsen om livet, som er i Kristus Jesus,

² til sin kjære søn Timoteos; naade, barmhjærtighed, fred fra Gud Fader og vor Herre Kristus Jesus!

³ Jeg takker Gud, hvem jeg tjener fra fødrene i en ren samvittighed, saa at jeg uafladelig har dig i erindring i mine bønner nat og dag,

⁴ længselsfuld efter at se dig, naar jeg mindes dine taarer, at jeg maa fyldes med glæde,

⁵ naar jeg kommer din uhyklede tro ihu, som er i dig, som først boede i din mormoder Lois, og din moder Eunike, men jeg er vis paa, at den ogsaa er i dig.

⁶ Af denne grund paaminder jeg dig, at du igjen opliver den Guds naadegave, som er i dig ved min haandspaalæggelse;

⁷ thi Gud har ikke givet os fejgheds, men krafts, kjærligheds og sindigheds Aand.

⁸ Skam dig derfor ikke ved vor Herres vidnesbyrd eller ved mig, hans fange, menlid ondt for evangeliet efter Guds kraft,

⁹ som frelste og kaldte os med et helligt kald, ikke efter vore gjerninger, men efter sit eget forsæt og naaden, som er given os i Kristus Jesus fra evige tider,

¹⁰ men nu er kommen for lyset ved vor frelsers, Jesu Kristi, aabenbarelse, han, som tilintetgjorde døden, men bestraalede liv og uforkrænkelighed ved evangeliet,

¹¹ for hvilket jeg er sat som herold og apostel og hedningers lærer;

¹² af hvilken grund jeg ogsaa lider dette, men jeg skammer mig ikke derved, thi jeg veed, paa hvem jeg har troet, og jeg er sikker paa, at han er mægtig til at bevare, hvad jeg har nedlagt hos ham til hin dag!

¹³ Hold fast paa omridset af de sunde ord, som du har hørt af mig, i den tro og kjærlighed, som er i Kristus Jesus;

¹⁴ bevar ved den Helligaand, som boer i os, det gode, som er dig betroet.

¹⁵ Du veed, at alle de i Asia har vendt sig fra mig, og blandt dem er Fygellos og Hermogenes.

¹⁶ Herren forbarme sig over Onisifors hus, for han har ofte oplivet mig og skammede sig ikke ved mine lænker;

¹⁷ men, da han var i Rom, søgte han meget flittigt efter mig og traf mig.

¹⁸ Herren give, at han maa finde barmhjærtighed hos Herren paa hin dag, og hvor meget han tjente mig i Efesos, veed du selv bedst.

2

¹ Derfor, min søn, bliv stærk ved den naade, som er i Kristus Jesus,

² og hvad du har hørt af mig ved mange vidner, betro det til troende mænd, som kunne være dygtige til ogsaa at lære andre. -

³ Lid du derfor ondt som en god Jesu Kristi stridsmand!

⁴ Ingen, som gaaer i kamp, indvikler sig i dette livs handeler, forat han kan behage ham, som tog ham i sold.

⁵ Men naar og nogen gaaer i væddekamp, vinder han ikke krandsen, hvis han ikke kæmper lovmæssig.

⁶ Bonden, som arbejder, bør først tage af frugterne.

⁷ Mærk, hvad jeg siger! Herren give dig nemlig forstand paa alt!

⁸ Kom Jesus Kristus ihu, som er oprejst fra døde af Davids sæd, efter mit evangelium,

⁹ for hvilket jeg lider ondt indtil lænker som en misdæder; men Guds Ord er ikke lænket.

¹⁰ Derfor taaler jeg alt dette for de udvalgtes skyld, forat ogsaa de skulle naa frelsen, som er i Kristus Jesus, med evig herlighed.

¹¹ Det Ord er troværdigt: Dersom vi ere døde med ham, skulle vi ogsaa leve med ham;

¹² dersom vi holde ud, skal vi , skal vi ogsaa herske med ham; dersom vi fornægte, vil han ogsaa fornægte os;

¹³ dersom vi ere utro, bliver han dog tro, han kan ikke nægte sig selv.

¹⁴ Paamind herom og vidn for Herren, at de ikke føre ordstrid, der er til ingen nytte, kun til at forvirre tilhørerne.

¹⁵ Læg vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en arbejder, som ikke behøver at skamme sig, som rettelig uddeler sandhedsordet;

¹⁶ men hold dig fra den vanhellige løse snak! thi de gaa stedse videre i ugudelighed;

¹⁷ og deres ord ere som en om sig ædende koldbrand; og af dem er Hymenæos og Filetos,

¹⁸ som ere afvegne fra sandheden og sige, at opstandelsen er allerede skeet, og de forvende nogles tro. -

¹⁹ Men Guds faste grundvold staaer, og har det segl: ""Herren kjender sine""; og: ""hver, som nævner Herrens navn, maa afstaa fra uret!""

²⁰ Men i et stort hus er der ikke alene kar af guld og sølv, men ogsaa af træ og ler, nogle til ære, andre til vanære.

²¹ Dersom da nogen holder sig ren fra disse, vil han blive et kar til ære, helliget og velbrugeligt for husbonden, beredt til al god gjerning.

²² Fly ungdoms lyster, jag efter retfærdighed, tro kjærlighed, fred med dem, som paakalde Herren af rent hjærte.

²³ Undgaa taabelige og uforstandige spørgsmaal, da du veed, at de føde kiv;

²⁴ men en Herrens tjener maa ikke kives, men være mild mod alle, læredygtig, udholdende,

²⁵ som med sagtmodighed underviser dem, som sætte sig imod, om Gud engang vilde give dem omvendelse til sandheds erkjendelse,

²⁶ og de kunde komme til sig selv igjen fra djævelens snare, af hvem de holdes fangne til at gjøre hans villie.

3

¹ Men det maa du vide, at i de sidste dage forestaa vanskelige tider;

² thi menneskene ville være egenkjærlige, pengegjerrige, overmodige, hoffærdige, bespottere, forældre ulydige, utaknemmelige, vanhellige,

³ ukjærlige, uforligelige, bagtalere, umaadelige, uden mildhed, uden kjærlighed til det gode,

⁴ forrædere, fremfusende, opblæste; som mere elske vellyst, end de elske Gud;

⁵ som har Gudsfrygtigheds skin, men fornægte dens kraft. Undgaa ogsaa disse!

⁶ Thi af dem ere de, som snige sig ind i husene, fange kvindfolk; som ere betyngede med synder og drives af forskjellige lyster;

⁷ som lære altid og kunne aldrig komme til sandheds erkjendelse;

⁸ men ligesom Jannes og Jambres stod Mose imod, saaledes staa og disse mod sandheden; mennesker, fordærvede i sindet, forkastelige i troen;

⁹ men de skal ikke faa mere fremgang; thi deres afsindighed skal blive aabenbar for alle, ligesom og hines blev. -

¹⁰ Men du har efterfulgt mig i lærdom, vandel, forsæt, tro, langmodighed, kjærlighed, taalmodighed,

¹¹ i forfølgelser, i lidelser, som kom over mig i Antiokien, i Ikonion, i Lystra, hvilke forfølgelser jeg har udholdt, og Herren friede mig af dem alle.

¹² Men og alle, som ville leve Gudfrygtig i Kristus Jesus, ville blive forfulgte. -

¹³ Men slette mennesker og bedragere gaa frem til det værre; de forføre og forføres;

¹⁴ men bliv du i det, du har lært og som er dig betroet, da du veed, af hvem du har lært;

¹⁵ og da du fra barndommen kjender de hellige skrifter, som kan gjøre dig viis til salighed ved troen i Kristus Jesus. -

¹⁶ Hver af Gud beaandet skrift er og nyttig til lærdom, til overbevisning, til rettelse, til opdragelsen i retfærdighed,

¹⁷ forat Gudsmennesket kan blive fuldkomment, dygtiggjort til al god gjerning.

4

¹ Derfor vidner jeg for Gud og vor Herre Jesus Kristus, som skal dømme levende og døde ved sin aabenbarelse og sit kongedømme,

² forkynd Ordet, hold ved i tide og i utide, overbevis, straf, forman med al langmodighed og lærdom!

³ thi den tid vil komme, da de ikke ville fordrage den sunde lærdom, men efter deres egne lyster tage sig lærere i hobetal, eftersom ørene klø til,

⁴ og de vende øret fra sandheden, og vende sig til fabler.

⁵ Men vær du aarvaagen i alt, lid ondt, udfør evangelists gjerning, udfyld dit embede. -

⁶ Jeg ofres nemlig allerede, og min opløsnings tid staaer for;

⁷ jeg har stridt den gode strid, fuldendt løbet, bevaret troen;

⁸ iøvrigt er retfærdighedskrandsen henlagt til mig, og Herren, den retfærdige dommer, vil give mig den paa hin dag, dog ikke mig alene, men og alle, som har elsket hans herlige aabenbarelse.

⁹ Stræb snart at komme til mig!

¹⁰ thi Demas forlod mig, da han fik kjærlighed til den nærværende verden og rejste til Tessalonika; Kriftes til Galatien, Titus til Dalmatien.

¹¹ Lukas er ene hos mig; tag Markus og bring ham med dig, thi han er mig meget nyttig til embedet.

¹² Men jeg har sendt Tykikos til Efesos.

¹³ Naar du kommer, bring saa min rejsekappe med, som jeg lod blive i Troas hos Karpos, og bøgerne, især dem på pergament.

¹⁴ Den kobbersmed Alexander har gjort mig mange ulykker, Herren betale ham efter hans gjerninger!

¹⁵ for ham maa du og vogte dig, thi han stod haardt mod vore ord. -

¹⁶ Ved mit første forsvar mødte ingen med mig, men alle forlode mig - gid det ikke tilregnes dem! -

¹⁷ men Herren stod mig bi og styrkede mig, at Ordets forkyndelse skulde faa fuld fremgang ved mig, og alle hedninger høre det; og jeg blev friet fra løvens gab;

¹⁸ og Herren vil ogsaa fri mig fra alt ondt og frelse mig til sit himmelske rige. Ham være ære i al evighed! Amen.

¹⁹ Hils Priskilla og Akylas og Onesifors hus!

²⁰ Erastos bliv i korint; men jeg efterlod Trofimos syg i Milet.

²¹ Stræb at komme før vinter. Eubulos og Pudes og Linos og Klaudia og alle brødrene hilse dig.

²² Herren Jesus Kristus være med din aand! Naaden være med eder! Amen.