1

¹ Paulos, Jesu Kristi apostel, efter befaling af Gud Fader og vor frelser Jesus Kristus, vort haab,

² til Timoteos, min ægte søn i troen; naade, barmhjærtighed, fred fra Gud vor Fader og vor Herre Kristus Jesus!

³ Ligesom jeg formanede dig at blive i Efesos, da jeg drog til Makedonien, saa byd nogle, ikke at føre fremmed lærdom,

⁴ eller agte paa fabler og uendelige slægtregistre, som snarere skaffe spørgsmaal end en gudelig opbyggelse i troen.

⁵ Men summen af budet er kjærlighed af et rent hjærte, af en god samvittighed og uhyklet tro;

⁶ hvorfra nogle vege af og vendte sig til forfængelig snak;

⁷ da de vilde være lovlærere, skjøndt de hverken forstaa, hvad de sige, efter hvorom de tale dristig. -

⁸ Men vi vide, at loven er god, naar den bruges lovlig,

⁹ da du veed det, at loven ikke er sat for den retfærdige, men for uretfærdige og ulydige og syndere, for vanhellige og ryggesløse, for fader- og moder-mordere, for manddrabere,

¹⁰ horkarle, mandsbeliggere, mennesketyve, løgnere, menedere, og hvad andet der strider mod den sunde lærdom,

¹¹ efter den livsalige Guds herlige evangelium, som er mig betroet;

¹² og jeg takker vor Herre Kristus, som har gjort mig stærk, at han agtede mig tro og satte mig til embedet,

¹³ mig, som forhen var en bespotter og en forfølger og forhaaner, men jeg fik forbarmelse, fordi jeg af uvidenhed havde gjort det i vantro;

¹⁴ men vor Herres naade var overmaade rig med tro og kjærlighed i Kristus Jesus. -

¹⁵ Det er et trofast ord, og fuldværd at antage, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, af hvilke jeg er den største;

¹⁶ men derfor har jeg faaet forbarmelse, forat Jesus Kristus først i mig vilde vise al langmodighed til et forbillede for alle dem, som vilde tro paa ham til evigt liv.

¹⁷ Men den evige konge, den uforkrænkelige, usynlige, alene vise Gud, være ære og pris i al evighed! Amen.

¹⁸ Dette bud anbefaler jeg dig, min søn, Timoteos, efter de profetier, som ere gaaede foran dig, at du i dem strider den gode strid,

¹⁹ og bevarer tro og god samvittighed, som nogle kastede fra sig og lede skibbrud paa troen;

²⁰ og af dem er Hymenæos og Alexander, som jeg har overgivet til satan, forat de skal optugtes til ikke at bespotte.

2

¹ Jeg formaner derfor først af alt, at der gjøres ønsker, bønner, forbønner, taksigelser for alle mennesker,

² for konger og alle dem, som ere i højhed, forat vi kan føre et roligt og stille levnet i al Gudsfrygt og sømmelighed;

³ thi dette er godt og velbehageligt for Gud, vor frelser,

⁴ som vil, at alle mennesker skulle blive salige og komme til sandheds erkjendelse.

⁵ Thi der er een Gud og een mægler mellem Gud og menneskene, mennesket Jesus Kristus,

⁶ som hengav sig selv til en gjenløsning for alle, et vidnesbyrd til de bestemte tider,

⁷ for hvilket jeg er sat som herold og apostel - jeg siger sandhed i Kristus, jeg lyver ikke - en lærer for hedningerne i tro og sandhed.

⁸ Jeg vil altsaa, at mændene paa hvert sted skal bede, idet de opløfte fromme hænder uden vrede og trætte,

⁹ og at kvinderne ligeledes skulle pryde sig i smagfuld dragt med blufærdighed og tugtighed, ikke med haarfletninger eller sølv eller guld, eller perler eller kostbar paaklædning,

¹⁰ men som det sømmer sig kvinder, der vedkjende sig Gudsfrygt ved gode gjerninger,

¹¹ kvinden maa lade sig undervise i stilhed, i al underordning;

¹² men jeg tilstæber ikke kvinden at lære, ikke heller at byde over manden, men at være i stilhed.

¹³ Thi Adam blev først skabt, siden Eva;

¹⁴ og Adam blev ikke forført, men kvinden blev forført og blev i overtrædelse;

¹⁵ men hun skal frelses ved barnefødsel, dersom de blive i tro, kjærlighed og helliggjørelse med tugtighed.

3

¹ Det er et troværdigt ord: om nogen et bispeembede, har han lyst til en god gjerning.

² Derfor maa en biskop være ulastelig, een kvindes mand, ædruelig, forstandig, ordenlig, gjæstfri, lærebegavet,

³ ikke hengiven til vin, ikke en slagsbroder, ikke vindesyg, men beskeden, ikke trættekjær, ingen ven af penge,

⁴ som godt forestaaer sit eget hus, som har lydige børn med al ærbarhed, -

⁵ men hvis nogen ikke veed at forestaa sig eget hus, hvorledes skulde han besørge Guds menighed? -

⁶ ikke ung i troen, at han ikke skal opblæses og falde under djævelens dom;

⁷ men han bør og have godt vidnesbyrd af dem, som ere udenfor, at han ikke skal falde i forhaanelse og djævelens snare.

⁸ Ligeledes maa menighedens tjenere være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen vin, ikke til slet vinding,

⁹ og bevare troens hemmelighed i en ren samvittighed.

¹⁰ Men disse skulle ogsaa først prøves, siden betjene embedet, om de ere upaaklagelige.

¹¹ Iligemaade maa deres hustruer være ærbare, ikke bagtalerske, ædruelige, tro i alt.

¹² Menighedens tjenere maa være een kvindes mand, og vel forestaa deres børn og deres egne huse.

¹³ Thi de, som tjene vel i menigheden, har erhvervet sig en god stilling og megen frimodighed i troen, den nemlig i Kristus Jesus.

¹⁴ Dette skriver jeg til dig, skjøndt jeg haaber snart at komme til dig;

¹⁵ men om jeg tøver, forat du kan vide, hvorledes du bør omgaaes i Guds hus, som er den levende Guds menighed, sandhedens støtte og grundlag;

¹⁶ og enstemmig stor er den Gudsfrygtighedens hemmelighed: Gud er aabenbaret i kjød, retfærdiggjort i Aand, seet af engle, prædiket blandt hedninger, troet i verden, optagen i herlighed.

4

¹ Men Aanden siger rent ud, at i de sidste tider ville nogle falde fra troen og holde sig til vildfarelses og dæmniske lærdomme,

² ved løgnsigeres hykleri, brændemærkede i deres egen samvittighed,

³ som byde, ikke at gifte sig, afholde sig fra mad, som Gud har skabt til at modtages med taknemmelighed af dem, somtro og har erkjendt sandheden;

⁴ thi al Guds skabning er god og intet er at forkaste, som modtages med tak;

⁵ thi det helliges ved Guds Ord og bøn.

⁶ Naar du foreholder brødrene dette, vil du være en god Kristi Jesu tjener, opfødt i troens og den gode lærdoms Ord, som du har efterfulgt.

⁷ Men sky de vanhellige og kærlingeagtige fabler; øv dig derimod selv til Gudfrygt.

⁸ Den legemlige øvelse er nemlig lidet nyttig; men Gudsfrygt er nyttig til alt, da den har forjættelse for det nærværende og tilkommende liv.

⁹ Det er et troværdigt Ord, fuldværd at antage!

¹⁰ Thi derfor baade arbejde og forhaanes vi, at vi har sat vort haab til den levende Gud, som er alle menneskers, især troendes, frelser.

¹¹ Forkynd og lær dette!

¹² Lad ingen foragte dig for din ungdoms skyld, men vær et mønster for de troende i Ord, i omgang, i kjærlighed, i Aand, i tro, i lydighed!

¹³ Bliv stadig ved læsningen, formaningen, lærdommen, indtil jeg kommer!

¹⁴ Forsøm ikke den naadegave, som er given dig ved profeti med haandspaalæggelsen af præsteskabet.

¹⁵ Betænk dette, bliv deri, forat din fremgang kan være aabenbar i alt!

¹⁶ Giv agt paa dig selv og paa lærdommen; hold ved dermed! thi naar du gjør dette, vil du frelse baade dig selv og dem, som høre dig.

5

¹ Skjænd ikke paa en gammel, men forman ham som en fader, de unge som brødre,

² gamle kvinder som mødre, unge som søstre, i al kydskhed!

³ ær enker, som ere rette enker!

⁴ Men har en enke børn eller børnebørn, lad dem da først lære at være fromme mod deres eget hus og give forældrene vederlag! thi det er godt og behageligt for Gud.

⁵ Men den, som er en ret enke og forladt, har sat sit haab til Gud og bliver ved i bønner og paakaldelse, nat og dag;

⁶ men den vellystige er levende død.

⁷ Byd ogsaa dette, da de maa være ulastelige!

⁸ Men dersom nogen ikke har omsorg for sine egne og især for sine husfolk, han har fornægtet troen og er værre end en vantro.

⁹ En enke bør ikke udvælges yngre end 60 aar, og hun har været een mands hustru,

¹⁰ har vidnesbyrd for gode gjerninger, om at hun har opdraget børn, laant fremmede hus, vasket helliges fødder, hjulpet betrængte, beflittet sig paa al god gjerning.

¹¹ Men hold dig fra de unge enker! thi naar de leve overdaadig til skam for Kristus, ville de giftes,

¹² og de har den dom, at de har sveget den første tro;

¹³ tillige lære de at løbe ørkeløse om i husene, og ikke alene ørkeløse, men ogsaa med sladder og geskjæftighed, og tale, hvad der ikke sømmer sig.

¹⁴ Derfor vil jeg, at de unge enker skal gifte sig, føde børn, styre huset, ingen anledning give modstanderen til slet omtale;

¹⁵ thi nogle har allerede vendt sig bort efter satan.

¹⁶ Har nogen troende mand eller kvinde enker, da forsørge han dem, og menigheden maa ikke besværes, at den kan forsørge de rette enker!

¹⁷ De præster, som ere gode forstandere, maa agtes dobbelt ære værd, mest de, som arbejde i Ordet og lærdommen;

¹⁸ thi skriften siger: Du maa ikke binde munden paa oxen, naar den tærsker; og: arbejderen er sin løn værd.

¹⁹ Antag ikke klage mod en præst udenefter to eller tre vidner.

²⁰ Irettesæt dem, som synde for alles øjne, forat ogsaa de øvrige kunne have frygt.

²¹ Jeg besværger dig for Guds og Herrens Jesu Kristi og de udvalgtes engles aasyn, at du holder dette uden fordom, saa du intet gjør efter tilbøjelighed.

²² Indvi ikke hastig nogen ved haandspaalæggelse; gjør dig ikke delagtig i fremmede synder; hold dig selv ren! -

²³ Drik ikke længer vand, men brug lidt vin for din mave og dine jævnlige svagheder! -

²⁴ Nogle menneskers synder ere forud aabenbare og gaa foran dem til dom, men nogle følge de og efter.

²⁵ Ligesaa ere og de gode gjerninger forud aabenbare, og de, som har det anderledes, kan ikke skjules.

6

¹ Saamange, som ere trælle under aag, maa agte deres herrer af ære værd, forat Guds navn og lærdommen ikke skal spottes;

² men de, som have troende herrer, maa ikke foragte dem, fordi de ere brødre, men tjene hellere, fordi de, som nyde deres gode tjeneste, ere tro og kjære. Lær dette og forman dertil!

³ Dersom nogen fører anden lærdom og holder sig ikke til vor Herres Jesu Kristi sunde Ord og den lærdom, som er til Gudsfrygt,

⁴ er han opblæst, skjøndt han ingen ting forstaaer, men han er syg for spørgsmaal og ordstrid, hvoraf der bliver avind, kiv, bespottelser, slet mistanke

⁵ og rivninger mellem mennesker af et fordærvet sind, som ere berøvede sandheden og mene, at Gudsfrygt er vinding. Hold deg fra saadanne!

⁶ Vistnok er Gudsfrygt med nøgsomhed en stor vinding,

⁷ thi vi har ikke ført noget ind i verden; det er da klart, at vi ikke heller kan føre noget ud derfra;

⁸ men naar vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje dermed;

⁹ men de, som ville blive rige, falde i fristelse og snare og mange daarlige og skadelige lyster, som nedsænke menneskene i ødelæggelse og fordærvelse;

¹⁰ thi pengegjerrighed er en rod til alt ondt, og da nogles hu stod til den, foer de vild fra troen og har gjennemstunget sig selv med mange smerter.

¹¹ Men fly du, Guds menneske, disse ting; jag derimod efter retfærdighed, Gudsfrygt, tro, kjærlighed, taalmodighed, sagtmodighed!

¹² Strid troens gode strid, grib det evige liv, til hvilket du er kaldet og har aflagt den gode bekjendelse for mange vidner!

¹³ Jeg byder dig for Gud, som opliver alt, og Kristus Jesus, som vidnede den gode bekjendelse for Pontius Pilatus,

¹⁴ at du holder budet ubesmittet, ulasteligt, indtil vor Herres Jesu Kristi aabenbarelse,

¹⁵ hvilken den livsalige og alene mægtige, kongernes konge og herrernes herre vil vise i sin tid,

¹⁶ han, som alene har udødelighed, som boer i et utilgjængeligt lys, han, som intet menneske har seet, ikke heller kan se, ham være ære og evig magt! Amen.

¹⁷ Byd de rige i denne verden, at de ikke hovmode sig, ej heller haabe paa den uvisse rigdom, men paa den levende Gud, som rigelig forskaffer os alle ting at nyde;

¹⁸ at de gøre godt, ere rige paa gode gjerninger, gjerne give, meddele,

¹⁹ samle sig en skat, en god skat for det tilkommende, at de kan gribe det evige liv.

²⁰ O Timoteos, bevar, hvad der er dig betroet, og fly den vanhellige og løse snak og tvistighederne om den falskelig saakaldte kundskab;

²¹ som nogle bekjendte sig til og tage fejl angaaende troen! Naaden være med dig! Amen.