1

¹ Paulos og Silvanos og Timoteos til Tessalonikernes menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus! Naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!

² Vi takke Gud altid for eder alle, idet vi uafladelig komme eder ihu ved vore bønner

³ og huske paa eders gjerning i troen, eders arbejde i kjærligheden, og eders bestandighed i haabet paa vor Herre Jesus Kristus for Guds og vor Faders aasyn;

⁴ da vi, Guds kjære brødre, kjende eders udvælgelse,

⁵ at vort evangelium blev hos eder ikke i ord alene, men i kraft, og i den Helligaand og i fuld overbevisning, ligesom i og vide, hvorledes vi har været blandt eder for eders skyld;

⁶ og i ere blevne vore efterlignere og Herrens, da i under megen trængsel modtage Ordet med glæde i den Helligaand,

⁷ saa i ere blevne mønstre for alle de troende i Makedonien og Akaja;

⁸ thi fra eder har Herrens Ord gjenlydt ikke alene i Makedonien og Akaja, men eders tro paa Gud er kommen ud allevegne, saa vi ikke behøve at tale derom;

⁹ thi de fortælle selv om os, hvilken indgang vi havde hos eder, og hvorledes i omvendte eder til Gud fra afguderne, til at tjene den levende og sande Gud,

¹⁰ og at bie paa hans Søn fra himlene, ham, han oprejste fra døde, Jesus, som frier os fra den kommende vrede.

2

¹ I kjende nemlig selv, brødre, vor indgang hos eder, at den ikke var forfængelig;

² men skjøndt vi, som i vide, forud vare blevne mishandlede og forhaanede i Filippi, havde vi frimodighed i vor Gud til at tale Guds evangelium hos eder under megen kamp;

³ thi vor frimodighed var ikke af vildfarelse, ikke heller af urene hensigter eller med svig.

⁴ Men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at evangeliet blev os betroet, saaledes tale vi, ikke som om vi ville behage mennesker men den Gud, som prøver vore hjærter;

⁵ thi vi omgikkes hverken med smigrende ord, som i veed, eller med skin af gjerrighed; Gud er vidne!

⁶ eller søgte ære af mennesker, hverken af eder eller andre, skjøndt vi som Kristi apostle kunde have været eder til byrde;

⁷ men vi vare milde blandt eder. Som en amme fostrer sine børn,

⁸ saaledes længes vi efter eder og ville gjerne dele med eder, ikke alene Guds evangelium, men vore egne sjæle, fordi i ere blevne os kjære.

⁹ I husker nemlig, brødre, vort arbejde og møje; thi vi arbejdede nat og dag for ikke at være nogen af eder til byrde, og prædikede Guds evangelium for eder.

¹⁰ I ere vidner, og Gud, hvor hellig, retfærdig og ulastelig vi omgikkes eder, som troede;

¹¹ ligesom i vide, hvorledes vi formanede og trøstede enhver af eder, som en fader sine børn,

¹² og vidnede, at i skulle omgaaes værdig for Gud, som kaldte eder til sit rige og sin herlighed.

¹³ Derfor takke vi ogsaa Gud uafladelig, at, da i optoge Guds ved os hørte Ord, antog i ikke menneskers ord, men, som det virkelig er, Guds Ord, som ogsaa er virksomt i eder, som tro;

¹⁴ thi i, brødre, ere blevne efterlignere af Guds menigheder, som ere i Judæa i Kristus Jesus, idet i ogsaa har lidt det samme af eders egne stamfæller, som ogsaa hine af jøderne,

¹⁵ som baade slog Herren Jesus og deres egne profeter ihjel og forfulgte os, og behage ikke Gud, og ere alle mennesker imod,

¹⁶ og formente os at tale til hedningerne, forat de kunde blive frelste, saa de altid fylde deres synders maal; men vreden kommer over dem tilsidst;

¹⁷ men vi, brødre, som en times tid har været skilte fra eder personlig, men ikke hjærtelig, vi har desmere med megen længsel bestræbt os for at se eder personlig;

¹⁸ derfor vilde vi kommet til eder, jeg Paulos nemlig, baade een og to gange, men satan har forhindret os;

¹⁹ thi hvem er vort haab eller glæde eller æreskrands? mon ikke ogsaa i, for vor Herre Jesus Kristus i hans tilkommelse?

²⁰ I ere vor ære og glæde.

3

¹ Da vi derfor ikke længer kunde holde det ud, besluttede vi at blive ene tilbage i Aten,

² og vi sendte vor broder Timoteos, Guds tjener og vor medarbejder i Kristi evangelium, til at styrke eder og formane eder om eders tro,

³ at ingen skulde vakle under disse trængsler, thi vi vide selv, at vi ere satte til det samme,

⁴ thi da vi ogsaa vare hos eder, sagde vi eder forud, at vi skulde lide trængsel, ligesom det og er skeet, og i vide;

⁵ hvorfor jeg ogsaa, eftersom jeg ikke længer kunde holde det ud, sendte ham for at erfare eders tro, om fristeren ikke maaske skulde have fristet eder, og vort arbejde blive forgjæves -

⁶ Men da Timoteos nu er kommen til os fra eder, og har bragt os godt budskab om eders tro og kjærlighed, og at i altid har os i god erindring og længes efter at se os, ligesom vi ogsaa eder,

⁷ saa ere vi derved, brødre, trøstede for eder i al vor trængsel og nød, ved vor tro,

⁸ for nu leve vi, naar i staa faste i Herren.

⁹ Thi med hvad tak kunne vi gjengjælde Gud for eder, for al den glæde, vi glæde os med over eder for vor Gud,

¹⁰ idet vi nat og dag indstændig bede, at vi maatte se eder personlig og raade bod paa, hvad der mangler i eders tro?

¹¹ Men vor Gud og Fader selv og vor Herre Jesus Kristus styre vor vej til eder

¹² og gjøre eder rige paa kjærlighed mod hverandre og alle, ligesom ogsaa vi have mod eder;

¹³ til at styrke eders hjærter, ulastelige i hellighed for vor Gud og Fader, ved vor Herres Jesu Kristi tilkommelse med alle hans hellige.

4

¹ Derfor, brødre, bede og formane vi eder iøvrigt i Herren Jesus, at ligesom i har modtaget af os, hvorledes i bør vandre og tækkes Gud, i saaledes end mere maa tiltage deri;

² thi i vide, hvilke bud jeg gav eder ved Herren Jesus;

³ thi dette er Guds villie, eders helliggjørelse, at i afholde eder fra hor,

⁴ at hver af eder veed at besidde sit kar i hellighed og ære;

⁵ ikke i begjærligheds brynde ligesom hedningerne, der ikke kjende Gud;

⁶ at ingen maa undertrykke eller besvige sin broder i nogen vandel, fordi Herren er en hævner over alt dette, ligesom vi ogsaa forud have sagt og vidnet for eder;

⁷ thi Gud kaldte os ikke til urenhed, men til helliggjørelse;

⁸ hvorfor og den, som foragter dette, foragter ikke et menneske, men Gud, som ogsaa gav os sin Helligaand. -

⁹ Men om broderkjærligheden behøve i ikke, at jeg skriver eder til, thi i ere selv lærte af Gud at sleke hverandre;

¹⁰ ja i gjøre endog det samme med mod alle brødrene i hele Makedonien; men jeg formaner eder, brødre, end mere at tiltage

¹¹ og at søge en ære i at leve stille; hver passe sit og arbejder med eders egne hænder, ligesom vi har budet eder,

¹² forat i kunne vandre sømmelig med dem udenfor og ikke trænge til nogen.

¹³ Men vi vil ikke, brødre, at i skulle være uvidende om de hensovede, at i ikke skulde sørge, som de øvrige, der ikke have haab.

¹⁴ Thi dersom vi tro, at Jesus er død og opstanden, vil Gud og saaledes føre de hensovede ved Jesus frem med ham.

¹⁵ Thi dette sige vi eder i Herrens Ord, at vi, som leve, som blive over til Herrens tilkommelse, ville ikke komme forud for de hensovede;

¹⁶ thi Herren vil selv komme ned fra himlen med et opraab, med en overengels røst og Guds basune, og de døde i Kristus skulle først staa op;

¹⁷ derpaa skulle vi, som leve, som blive over, tilligemed dem henrykkes til at møde Herren i luften, og saaledes skal vi altid være med Herren.

¹⁸ Saa trøster hverandre med disse Ord!

5

¹ Men i behøve ikke, brødre, at der skrives til eder om tid og stund;

² thi i vide selv grandt, at Herrens dag kommer som en tyv om natten;

³ thi naar de sige: fred og sikkerhed, da vil den pludselige undergang staa over dem som veerne over den frugtsommelige, og de skulle ikke undfly.

⁴ Men, brødre, i ere ikke i mørke, saa at den dag skulde som en tyv komme over eder;

⁵ i ere alle lysets børn og dagens børn; vi ere hverken nattens eller mørkets.

⁶ Lader os derfor ikke sove som de øvrige, men lader os vaage og være ædru;

⁷ thi de, som sove, sove om natten, og de, som ere drukne, ere drukne om natten:

⁸ men vi, som ere dagens børn, maa være ædru, iførte troens og kjærlighedens brynje, og frelsens haab som hjelm;

⁹ thi Gud har ikke bestemt os til vrede, men til at vinde saliggjørelse ved vor Herre Jesus Kristus,

¹⁰ som døde for os, forat vi, hvad vi enten vi vaage eller sove, skulle leve sammen med ham.

¹¹ Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom i og gjøre.

¹² Men vi bede eder, brødre, at i skjønne paa dem, som arbejde blandt eder og ere eders forstandere i Herren og paaminde eder,

¹³ og agte dem saare højt i kjærlighed for deres gjerning. Værer fredsommelige indbyrdes!

¹⁴ Men vi formane eder, brødre, paaminder de uordenlige, opmuntrer de forsagte, ophjælper de svage, værer langmodige mod alle!

¹⁵ Seer til, at ingen betaler nogen ondt for ondt, men stræber altid efter det gode, baade mod hverandre og mod alle.

¹⁶ Værer altid glade;

¹⁷ beder uafladelig;

¹⁸ takker ved alt! Det er nemlig Guds villie til eder i Kristus Jesus.

¹⁹ Udslukker ikke Aanden;

²⁰ foragter ikke profetier,

²¹ prøver alt, beholder det gode!

²² skyer det onde under enhver skikkelse.

²³ Men fredens Gud selv hellige eder fuldkommen, og eders aand og sjæl og legeme bevares ulastelig i vor Herres Jesu Kristi tilkommelse!

²⁴ Han er trofast, som kaldte eder, han vil ogsaa stadfæste eders haab. -

²⁵ Brødre, beder for os!

²⁶ Hilser alle brødrene med helligt kys!

²⁷ Jeg besværger eder ved Herren, at dette brev bliver læst for alle de hellige brødre.

²⁸ Vor Herres Jesu Kristi naade være med eder! Amen.