1 Om det, som var fra begyndelsen, som vi have hørt med vore øjne, som vi beskuede og vore hænder tog paa, om Livets Ord. -
2 Livet blev nemlig aabenbaret, og vi har seet og vidnet og forkynde eder det evige liv, som var hos Faderen og blev aabenbaret for os -
3 hvad vi har seet og hørt, forkynde vi eder, forat ogsaa i skulle have samfund med os; men vort samfund er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus;
4 og dette skrive vi til eder, forat vor glæde kan blive fuldkommen.
5 Dette er det budskab, vi have hørt af ham og forkynde eder: at Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham.
6 Naar vi sige, at vi have samfund med ham, og vandre i mørket, lyve vi og følge ikke sandheden;
7 men dersom vi vandre i lyset, ligesom han er i lyset, have vi samfund med hverandre, og hans Søns, Jesu Kristi blod renser os fra al synd.
8 Naar vi sige, at vi ikke har synd, bedrage vi os selv, og sandheden er ikke i os.
9 Naar vi bekjende vore synder, er han trofast og retfærdig, at han forlader os synderne og rense os fra al uretfærdighed.
10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til løgner, og hans Ord er ikke i os.
1 Dette skriver jeg til eder, mine kjære børn, forat i ikke skulle synde; men hvis nogen synder, have vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige;
2 og han er selv en forsoning for vore synder, dog ikke alene for vore, men for hele verdens. -
3 Deraf vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans bud;
4 den, som siger: Jeg kjender ham, og ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham;
5 men den, som holder hans Ord, i ham er Guds kjærlighed i sandhed fuldkommet; deraf vide vi, at vi ere i ham.
6 Den, som siger, at han bliver i ham, maa og selv vandre saaledes, som han selv vandrede.
7 Brødre, jeg skriver eder ikke et nyt bud, men et gammelt bud, som i har haft fra begyndelsen. Dette gamle bud er Ordet, som i hørte fra begyndelsen.
8 Atter skriver jeg eder et nyt bud, hvilket er sandt i ham og i eder; fordi mørket svinder, og det sande lys allerede skjnner frem.
9 Den, som siger, at han er i lyset, og hader sin broder, er endnu i mørket.
10 Den, som elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der ingen forargelse;
11 men den, som hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han veed ikke, hvor han gaaer hen, fordi mørket har blindet hans øjne.
12 Jeg skriver til eder, børnlille, fordi synderne ere eder forladne for hans navns skyld.
13 Jeg skriver til eder, i fædre, fordi i har kjendt ham, som er fra begyndelsen. Jeg skriver til eder, i unge, fordi i har overvundet den onde; jeg skriver til eder, i børn, fordi i har kjendt Faderen.
14 Jeg skrev til eder, i unge, forrdi i ere stærke og Guds Ord bliver i eder, og i har overvundet den onde.
15 Elsker ikke verden ikke heller de ting, som ere i verden. Dersom nogen elsker verden, er Faderens kjærlighed ikke i ham;
16 thi alt det, som er i verden: kjødets lyst og øjnenes lyst og livets hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af verden;
17 og verden forgaaer og den lyst; men den, som gjør Guds villie, bliver til evig tid.
18 Det er sidste tider, kjære børn, og som i have hørt, at antikristen kommer, saa ere og nu mange antikrister opstaaede, hvoraf vi vide, at det er sidste time.
19 De ere udgangne fra os, men vare ikke af os; thi havde de været af os, vare de vel blevne hos os; men forat det kunde blive klart, at de ere ikke alle af os.
20 I have salvelse af den Hellige og vide alt.
21 Jeg skrev ikke til eder, fordi i ikke vide sandheden, men fordi i vide den, og fordi ingen løgn er af sandheden.
22 Hvem er løgneren, om ikke den, som nægter, at Jesus er Kristus? Denne er antikristen, som nægter Faderen og Sønnen.
23 Hver, som nægter Sønnen, har heller ikke Faderen.
24 Hvad i altsaa have hørt fra begyndelsen, det bliver i eder! og naar det bliver i eder, som i har hørt fra begyndelsen, ville og i blive i Sønnen og i Faderen;
25 og denne er forjættelsen, han selv lovede os:: det evige liv.
26 Dette har jeg skrevet eder til om dem, som forføre eder.
27 Den salvelse, som i have modtaget af ham, bliver i eder, og i behøve ikke, at nogen skal lære eder; men ligesom denne salvelse lærer eder om alt og er sand og er ikke løgn, bliver da i ham, ligesom den lærte eder.
28 Og nu, børnlille, bliver i ham, forat vi kunne have frimodighed, naar han aabenbares, og ikke skulle blive beskjæmmede af ham ved hans tilkommelse.
29 Naar i vide, at han er retfærdig, maa i erkjende, at hver, som øver retfærdighed, er født af ham.
1 Se, hvor stor en kjærlighed Faderen har viist os, at vi maa kaldes Guds børn. Derfor kjender verden os ikke, fordi den ikke kjender ham.
2 Kjære, nu ere vi Guds børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde, men vi vide, at naar han aabenbares, skal vi være ham lige, for vi skal se ham, som han er;
3 og hver, som har dette haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
4 Enhver, som gjør synden, begaaer ogsaa lovbrud; synden er nemlig lovbrud;
5 og i vide, at han er aabenbaret, forat han skulde borttage vore synder; og der er ikke synd i ham.
6 Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke seet ham og ikke kjendt ham.
7 Børnlille, ingen forføre eder! hver, som øver retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
8 Den, som øver synden, er af djævelen, fordi djævelen synder fra begyndelsen; dertil aabenbaredes Guds Søn, at han skulde afskaffe djævelens gjerninger.
9 Enhver, som er født af Gud, gjør ikke synd, fordi hans sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
10 Deraf bliver Guds børn og djævelens børn kjendelige. Enhver, som ikke øver retfærdighed, den nemlig, som ikke elsker sin broder, er ikke af Gud;
11 thi det er budskabet, vi hørte fra begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;
12 ikke som Kain var af den onde og myrdede sin broder; og af hvad grund myrdede han ham? fordi hans gjerninger vare onde, men hans broders retfærdige.
13 Undrer eder ikke, mine brødre, om verden hader eder.
14 Vi vide, at vi ere overgangne fra døden til livet, fordi vi elske brødrene; den, som ikke elsker broderen, bliver i døden.
15 Enhver, som hader sin broder er en menneskemorder, og i vide, at ingen menneskemorder har evigt liv blivende i sig.
16 Derpaa have vi erkjendt Guds kjærlighed, at han satte sit liv til for os; ogsaa vi bør sætte livet til for brødrene.
17 Men den, som maatte have denne verdens gods, og saae sin broder lide nød og lukkede sit hjærte for ham, hvorledes skulde kjærlighed til Gud blive i ham?
18 Mine kjære børn, elsker ikke med ord eller tunge, men med gjerning og sandhed;
19 derpaa kjende vi, at vi ere af sandheden, og kunne stille vore hjærter tilfreds for hans aasyn;
20 fordi, dersom vort hjærte fordømmer os, Gud er større end vort hjærte, og han kjender alt.
21 Kjære, naar vort hjærte ikke fordømmer os, have vi frimodighed til Gud;
22 og naar vi bede om noget, faa vi det af ham, fordi vi holde hans bud og gjøre, hvad der er behageligt for ham;
23 og det er hans bud, at vi skulde tro paa hans Søns Jesu Kristi navn, og elske hverandre, eftersom han bød os;
24 og den, som holder hans bud, bliver i ham, og han bliver selv i ham, og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os.
1 Troer ikke, kjære, enhver aand, men prøver aanderne, om de ere af Gud, thi der er gaaet mange falske profeter ud i verden.
2 Derpaa kjendes Guds Aand: hver Aand, som bekjender Jesus Kristus at være kommen i kjød, er af Gud;
3 og hver Aand, som ikke bekjender Jesus Kristus at være kommen i kjød, er ikke af Gud, men denne er af antikristen, om hvem i har hørt, at han kommer og er allerede nu i verden;
4 men i, børnlille, ere af Gud, og i har overvundet dem; thi han, som er i eder, er større end ham i verden.
5 De ere af verden, derfor tale de af verden, og verden hører efter dem;
6 men vi ere af Gud; den, som kjender Gud, hører efter os; den, som ikke er af Gud, hører ikke efter os. Derpaa kjende vi sandhedens Aand og vildfarelsens aand.
7 Lader os, kjære, elske hverandre, fordi kjærligheden er af Gud, og enhver, som har kjærligheden, er født af Gud og kjender Gud;
8 den, som ikke har kjærligheden, kjender ikke Gud, fordi Gud er kjærlighed.
9 Deri er Guds kjærlighed aabenbaret blandt os, at Gud sendte sin Søn, den enebaarne til verden, forat vi skulle leve ved ham;
10 deri bestaaer kjærligheden, ikke at vi elskede Gud, men: at han elskede os og sendte sin Søn til forsoning for vore synder.
11 Kjære, elskede Gud os saaledes, da bør vi ogsaa elske hverandre.
12 Ingen har nogensinde seet Gud; naar vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans kjærlighed er fuldkommet i os.
13 Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han gav os af sin Aand;
14 og vi have seet og vidne, at Faderen har sendt Sønnen, verdens frelser.
15 Den, som da bekjender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud og han i Gud,
16 og vi have erkjendt og troet kjærligheden, som Gud har i os. Gud er kjærlighed, og den, som bliver i kjærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.
17 Deri bliver kjærligheden mod os fuldkommet, at vi have frimodighed paa dommens dag, fordi ligesom han er, ere ogsaa vi i denne verden.
18 Frygt er ikke i kjærligheden; men den fuldkomne kjærlighed fordriver frygten; fordi frygten er pinlig; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i kjærligheden.
19 Lader os elske ham, fordi han elskede os først.
20 Naar nogen vilde sige: Jeg elsker Gud! og han hadede sin broder, var han en løgner. Thi den, der ikke elsker sin broder, som han har seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har seet;
21 og dette bud have vi af ham: at den, som elsker Gud, maa ogsaa elske sin broder.
1 Enhver,som troer, at Jesus er Kristus, er født af Gud, og enhver, som elsker Faderen, elsker ogsaa den, som er født af ham.
2 Derpaa kjende vi at vi elske Guds børn, naar vi elske Gud og holde hans bud;
3 thi dette er kjærligheden til Gud, at vi holde hans bud, og hans bud ere ikke svære.
4 Thi alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden, og just vor tro er den sejer, som overvinder verden.
5 Hvem er det, som overvinder verden, uden den, som troer, at Jesus er Guds Søn?
6 Ham er det, som kommer ved vand og blod, Jesus Kristus; ikke i vandet alene, men i vandet og blodet, og det er Aanden som vidner, at Aanden er sandheden.
7 Thi de ere tre, som vidne: i himlen, Faderen og Ordet og den Helligaand; og disse tre ere til eet;
8 og der er tre, som vidne paa jorden: Aanden og vandet og blodet.
9 Naar vi antage menneskenes vidnesbyrd, er Guds vidnesbyrd større; thi dette er Guds vidnesbyrd, som han har vidnet om sin Søn;
10 den, som troer paa Guds Søn, har dette vidnesbyrd i sig; den, som ikke troer Gud, har gjort ham til løgner, fordi han ikke har troet paa det vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Søn;
11 og det er vidnesbyrdet, at Gud gav os evigt liv, og dette liv er i hans Søn.
12 Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet.
13 Dette har jeg skrevet til eder, som tro paa Guds Søns navn, forat i skulle vide, at i have evigt liv, og forat i skulle tro paa Guds Søns navn;
14 og det er den fortrøstning, vi have til ham, at naar vi bede om noget efter hans villie, hører han os;
15 og naar vi vide, at han hører os i hvad vi bede, saa vide vi, at vi erholde, hvad vi har bedet ham om.
16 Naar nogen seer sin broder begaa synd, som ikke er til død, bede han, og han vil give ham liv, dem nemlig, som ikke synde til død. De er synd til død, for den siger jeg ikke, man skal bede.
17 Al uretfærdighed er synd, men der er synd, som ikke er til død.
18 Vi vide, at enhver, som er født af Gud, synder ikke; men den, som er født af Gud, vogter sig, og den onde rører ham ikke.
19 Vi vide, at vi ere af Gud og hele verden ligger i den onde.
20 Men vi vide, at Guds Søn er kommen og har givet os forstand, forat vi skulle kjende den sande Gud, og vi ere i den sande, i hans Søn Jesus Kristus. Denne er den sande Gud og evigt liv.
21 Børnlille, vogter eder for afguderi! Amen.