1

¹ Peder, Jesu Kristi apostel til udlændinger, der er adspredte i Pontos, Galatien, Kapadokien, Asien og Bitynien, udvalgte

² efter Gud Faders forudvidenhed i helliggjørelse af Aanden, til lydighed mod Jesus Kristus, og til at bestænkes med hans blod. Naade og fred være rigelig med eder!

³ Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store barmhjertighed har gjenfødt os til et levende haab ved Jesu Kristi opstandelse fra døde,

⁴ til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv, som er gjemt i himlene til eder,

⁵ som ved Guds kraft bevares formedelst tro, til en frelse, der er beredt til at aabenbares i slutningstiden,

⁶ hvorover i fryde eder, om i end nu, hvis saa maa være, bedrøves lidt i adskillige fristelser;

⁷ forat eders tros prøvelse, der er langt kostbarere end det forgjængelige Guld, der dog prøves ved ild, kan findes til lov og pris og ære i Jesu Kristi aabenbarelse;

⁸ ham, som i ikke have kjendt og dog elske, som i nu ikke se, dog tro paa, og fryde eder med en usigelig og forherliget glæde,

⁹ medens i faa lønnen for eders tro: Sjæles frelse.

¹⁰ Om denne frelse har profeterne, der spaaede om den naade, der times eder, undersøgt og efterforsket,

¹¹ idet de grandskede efter, til hvilken eller hvordan en tid den Kristi Aand, som var i dem, tydede hen, naar han forud vidnede om lidelserne til Kristus og den derpaa følgende store herlighed.

¹² Dem var det nemlig aabenbaret, at det ikke var for deres egen, men for eders skyld, de vare til tjeneste med, hvad der nu er forkyndt eder ved dem, der i Helligaand, som er sendt fra himlen, have forkyndt evangeliet, hvori engle attraa at skue ind.

¹³ Ombælter derforr eders sinds lænder, værer ædru, sætter fuldelig ederr haab paa den naade, som bliver eder til del i Jesu Kristi aabenbarelse.

¹⁴ Som lydige børn skikker eder ikke efter eders fordums lyster i eders vankundighed;

¹⁵ men efter den hellige, som kaldte eder, vorder og i hellige i al omgjængelse;

¹⁶ eftersom der er skrevet: Vorder hellige, for jeg er hellig!

¹⁷ og naar i paakalde ham som Fader, der uden persons anseelse dømmer efter enhvers gjerning, da omgaaes i frygt gjennem eders udlændigheds tid,

¹⁸ da i vide, at i ere forløste fra eders forfængelige omgjængelse efter eders fædres vis, ikke med forkrænkelige ting, med sølv eller guld,

¹⁹ men med Kristi dyrerbare blod, som et lydesløst og uplettet lams,

²⁰ han, som var forud beskikket, før verdens grundvold blev lagt, men blev aabenbaret paa de sidste tider for eders skyld,

²¹ i, som ved ham tro paa Gud, der oprejste ham fra døde og gav ham herlighed saa at eders tro og haab staaer til Gud.

²² Helliger eders sjæle i lydigheden mod sandheden ved Aanden til uhyklet broderkjærlighed, og elsker hverandre inderlig af et rent hjærte,

²³ da i ere gjenfødte ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig sæd, ved Guds Ord, som leverr og bliver evindelig.

²⁴ For alt kjød er som græs, og hele menneskets herlighed er som græssets blomst; græsset visner, og dets blomst falder af;

²⁵ men Herrens Ord bliver evindelig; men det er dette Ord, som er forkyndt eder.

2

¹ Aflægger derfor al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og al slags ond omtale,

² og higer som nyfødte børn efter Ordets uforfalskede mælk, forat i kunne voxe ved den,

³ dersom i ellers har smagt, at Herren er god.

⁴ Som i ere paa vejen til ham,en levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt, kostbar hos Gud,

⁵ saa lader eder ogsaa selv som levende stene opbygge til et aandeligt hus, et helligt præsteskab, til at bringe aadelige ofre, som ved Jesus Kristus ere behagelige for Gud;

⁶ thi det hedder i skriften: Se, jeg lægger en udvalgt, kostbar hjørnesten i Zion, og hvo som troer paa den, skal ingenlunde blive til skamme.

⁷ Dens høje værd er da for eder, som tro, men for de vantro er den, da den sten, bygmesterne vragede, blev en hovedhjørnesten, baade anstødssten og forargelsesklippe;

⁸ de støde an, som vantro mod Ordet, og dertil ere de bestemte.

⁹ I derimod er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig skare, et ejendoms folk, forat i skulle forkynde hans dyber, som kaldte eder fra mørke til sit vidunderlige lys,

¹⁰ i, som forhen ikke var et folk, men nu er Guds folk, som ikke havde fundet barmhjærtighed, men nu fandt barmhjærtighed.

¹¹ I elskelige, jeg formaner eder som fremmede og udlændinger, at i holder eder fra kjødelige lyster, som stride mod sjælen,

¹² og bevare eders omgjængelse iblandt hedningerne god, forat de, naar de bagtale eder som misdædere, kan ved de gode gjerninger faa øjnene op og komme til at prise Gud paa besøgelsens dag. -

¹³ Værer derfor al menneskelig indstiftelse underdanig for Herrens skyld, det være en konge som øverste herre,

¹⁴ eller befalingsmænd, som udsendes ved ham til at tage hævn over misdædere, men til ros for dem, der gjør godt;

¹⁵ for paa den naade er det Guds villie, at i ved at gjøre godt skulle stoppe munden paa de daarlige menneskers vankundighed -

¹⁶ som frie, ikke som de, der bruge friheden som ondskabens dække, men som Guds tjenere.

¹⁷ Ærer alle, elsker broderskabet, frygter Gud, ærer kongen! -

¹⁸ Tjenere være i al frygt deres herrer underdanige, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vanskelige.

¹⁹ Thi det er naade, om nogen udstaaer gjenvordigheder, for Guds kundskabs skyld og lider med uret.

²⁰ Thi hvad er det at nævne, om i, naar i forse eder og blive tugtede, bære det med taalmodighed? men naar i gjøre godt og da maa lide, og bære det med taalmodighed, det er naade hos Gud.

²¹ Thi dertil ere i og kaldte, fordi ogsaa Kristus led for os og efterlod eder et mønster, forat i skulle følge hans spor;

²² han, som ikke havde gjort synd, heller ikke var der fundet svig i hans mund;

²³ som ikke skjældte igjen, da han blev skjældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdig,

²⁴ som selv bar vore synder paa sit legeme paa træet, forat vi skulle afdø fra synderne og leve for retfærdigheden, han, ved hvis saarr i ere lægte.

²⁵ Thi i vare som vildfarende faar, men i ere nu omvendte til vore sjæles hyrde og tilsynsmand.

3

¹ Ligeledes være hustruer deres egne mænd underdanige, forat, om endog nogle ere gjenstridige mod Ordet, e da uden Ord maa vindes ved deres hustruers omgjængelse,

² idet de faa øjnene op for eders rene omgjængelse i Gudsfrygt.

³ Deres sag være ikke den udvortes prydelse af haarfletning, guldsmykke eller paaklædning,

⁴ men hjærtets skjulte menneske, i den sagtmodige og rolige aands uforkrænkelige smykke, som er dyrebar for Gud.

⁵ Thi saaledes prydede jo ogsaa fordum de hellige kvinder sig, som satte deres haab til Gud og vare deres egne mænd underdanige;

⁶ ligesom Sara var Abraham lydig og kaldte ham herre, og hendes børn ere i blevne, dersom i gjøre det gode og ikke frygte nogen skræmsel. -

⁷ Mændene skulle ligeledes med forstand omgaaes deres hustruer som svagere skabninger og vise dem ære, ligesom de og ere samarvinger til en levende naade, forat eders bønner ikke skulle forhindres.

⁸ Men til slutning værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod brødrene, barmhjærtige, velvillige,

⁹ betaler ikke ondt med ondt eller skjældsord med skjældsord, men tværtimod velsigner, da i vide, at i ere kaldte dertil, forat i kunne arve velsignelse.

¹⁰ Thi den, som vil elske liv og se gode dage, maa holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig;

¹¹ han maa bøje af fra ondt og gjøre godt, søge fred og hige efter den.

¹² Thi Herrens øjne ere over retfærdige og hans øren til deres bøn, men Herrens aasyn er over dem, som gjøre ondt, til at udrydde dem af jorden;

¹³ og hvo er den, som kan gjøre eder ondt, naar i blive efterlignere af den gode.

¹⁴ Men om i og lide for retfærdigheds skyld, ere i salige; kun frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke, men helliger Gud Herren i eders hjærter!

¹⁵ Værer derimod altid rede til med sagtmodighed og frygt at give forklaring for enhver, der forlanger rede af eder om det haab, som er i eder;

¹⁶ idet i bevare en god samvittighed, forat de, som haane eders gode omgjængelse i Kristus, maa blive beskjæmmede, idet de bagtale eder som misdædere;

¹⁷ thi det er jo bedre, om Guds villie saa vil, at lide idet man gjør godt, end idet man gjør ondt.

¹⁸ Thi ogsaa Kristus har engang lidt for synder, en retfærdig for uretfærdige, forat føre os til Gud, han, som vel blev dødet i kjød, men levendegjort i aand,

¹⁹ ii hvilken han og gik bort og prædikede for aanderne i fængsel,

²⁰ som fordum vare vantro, da Guds langmodighed tøvede i Noas dage, medens skib blev bygget, til hvilket nogle faa, nemlig 8 sjæle, tyede og bleve frelste gjennem vand;

²¹ og som modbillede hertil er det en daab, som ogsaa nu frelser os, ikke en renselse af urenhed paa kjød, menen mundlig pagt med Gud om en god samvittighed, i kraft af Jesu Kristi opstandelse,

²² han, som er faren til himmels og er hos Guds højre haand, efterat engle, myndigheder og magter ere blevne ham underlagte.

4

¹ Da Kristus altsaa har lidt for os i kjød, saa udruster og i eder med samme sindelag! med synd er nemlig den, som har lidt i kjød, til ende;

² saa at i leve den øvrige tid i kjødet ikke længer for menneskers lyste, men for Guds villie.

³ Nok er det nemlig, at i den forbigangne tid af eders liv har gjort hedningernes villie og vandrede i udsvævelser, begjærligheder, drukkenskab, sviregilder, drikkelag og allehaande skammeligt afguderi;

⁴ hvorfor det falder dem fremmed, naar i ikke løbe med til den samme ryggesløsheds søle, og de spotte eder;

⁵ men de skulle gjøre ham regnskab, som er rede til at dømme levende og døde.

⁶ Thi derfor er evangeliet prædiket ogsaa for døde, forat de, dømte efter menneskers lod i kjød, maa leve for Gud i Aand.

⁷ Men enden paa alt er nær; værer derfor besindige og ædru til bønnerne,

⁸ og bevarer fremfor alt den indbyrdes kjærlighed vedholdende, thi kjærligheden skal skjule en mængde synder.

⁹ Værer gjæstfrie mod hverandre uden knur.

¹⁰ Ligesom enhver har faaet en naadegave, saa værer hverandre til tjeneste dermed, som gode husholdere over Guds mangehaande naade.

¹¹ Taler nogen, han tale som Guds Ord, tjener nogen, han gjøre det som af kraft, ligesom Gud forlener det, forat Gud kan blive æret i alle ting formedelst Jesus Kristus; ham tilkommer æren og magten i al evighed! Amen.

¹² I elskelige, undres ikke over ildprøven blandt eder, som times eder til forsøgelse, som om noget fremmed ramte eder;

¹³ men i forhold til at i blive delagtige i Kristi lidelser, glæder eder, forat i ogsaa maa fryde og glæde eder ved hans herligheds aabenbarelse.

¹⁴ Lide i ond omtale i Kristi navn, da ere i salige, thi da har herlighedens og Guds Aand taget hvile over eder; hos dem bespottes han vel, men æres hos eder.

¹⁵ Ingen af eder maa nemlig lide som en morder eller tyv eller misdæder eller som en urostifter;

¹⁶ men lider han som kristen, da skamme han sig ikke, men ære Gud i dette stykke!

¹⁷ Thi tiden er der, da dommen skal begynde fra Guds hus; men skeer begyndelsen med os, hvad vil da enden blive med dem, som ikke tro Guds evangelium,

¹⁸ og dersom den retfærdige med nød og næppe frelses, hvor vil da den ugudelige og synderen komme frem?

¹⁹ Derfor skulle og de, som lide efter Guds villie, anbefale ham som en trofast skaber deres sjæle, medens de gjøre, hvad godt er.

5

¹ Præsterne blandt eder formaner jeg, deres medpræst og vidne om Kristi lidelser, som og har del i den herlighed, som skal aabenbares;

² Vogter den Guds hjord, som er eder betroet, og haver tilsyn med den, ikke af tvang, men frivillig, ikke for ussel fordels skyld, men med redebonhed;

³ ikke som myndige herrer hver imod sin lod, men som dem, der ere blevne mønstre for hjorden;

⁴ saa skulle i, naar overhyrden aabenbares, erholde ærens uvisnelige krands. -

⁵ Ligeledes være de yngre de ældre underdanige, og smykker eder med ydmygheden; thi Gud staaer hoffærdige imod, men giver ydmyge naade.

⁶ Ydmyger eder derfor under Guds vældige haand, forat han kan ophøje eder i sin tid;

⁷ kaster al eders bekymring paa ham, thi han har omsorg for eder.

⁸ Værer ædru, aarvaagne, eders modstander djævelen gaaer omkring, som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge;

⁹ staaer ham imod, faste i troen, da i vide, at eders broderskab i verden udstaaer de samme lidelser.

¹⁰ Men al naades Gud, som har kaldet eder til sin evige herlighed i Kristus Jesus efter korte lidelser, han selv berede, befæste, bestyrke, begrunde eder!

¹¹ Ham være æren og magten i al evighed! Amen.

¹² Med den trofaste broder Silvanos - thi det holder jeg ham for, - har jeg i korthed skrevet eder til forat formane eder og bevidne, at dette er Guds sande naade, i hvilken i ere komne til at staa.

¹³ Den medudvalgte i Babylon og min søn Markos hilse eder.

¹⁴ Hilser hverandre med kjærligheds kys. Fred være med eder alle, som ere i Kristus Jesus! Amen.