1

¹ I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud;

² det var i begyndelsen hos Gud;

³ alle ting ere blevne ved det, og uden det er ikke eet blevet til, af hvad som er;

⁴ i det var liv, og livet var menneskenes lys;

⁵ og lyset skinnede i mørket, og mørket fattede det ikke.

⁶ Der fremstod et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes.

⁷ Han kom til et vidnesbyrd, for at vidne om lyset, at alle skulle tro ved ham;

⁸ selv var han ikke lyset, men for at vidne om lyset;

⁹ det var det sande lys, som oplyser hvert menneske, der kommer til verden.

¹⁰ Han var i verden, og verden er bleven til ved ham, og verden kjendte ham ikke;

¹¹ og han kom til sit eget, og hans egne modtog ham ikke;

¹² men saa mange, som toge mod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem nemlig, som havde tro til hans navn,

¹³ som ere fødte ikke af blod, ej heller af kjøds villie, ej heller af mands villie, men af Gud;

¹⁴ og Ordet blev kjød og boede iblandt os, og vi saae hans herlighed, en herlighed som den enbaarnes af Faderen, fuld af naade og sandhed.

¹⁵ Johannes vidnede om ham, udraabte og sagde: Denne er det, om hvem jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været før mig, thi han var førend jeg;

¹⁶ og af hans fylde modtoge vi alle endog naade over naade;

¹⁷ thi loven er given ved Mose, naaden og sandheden er vorden ved Jesus Kristus;

¹⁸ ingen har nogensinde seet Gud; den enbaarne Søn, som er ved Faderens barm, har selv givet forklaringen.

¹⁹ Dette er vidnesbyrdet af Johannes, da Jøderne sendte præster og Leviter fra Jerusalem for at spørge ham: Hvem er du?

²⁰ Han bekjendte og nægtede ikke; og han bekjendte: Jeg er ikke Kristus.

²¹ Saa spurgte de ham: Hvad da? Er du Elia? og han sagde: Jeg er det ikke. Er du profeten? og han svarede: Nej.

²² De sagde derfor til ham: Hvem er du da? for at vi kan give dem svar, som sendte os; hvad siger du om dig selv?

²³ Han sagde: Jeg er hans røst, som raaber i ørken: Jævner Herrens vej, som profeten Jesaja har sagt. -

²⁴ De afsendte var af Farisæerne,

²⁵ og de spurgte ham og sagde til ham: Hvorfor døber du da, naar du ikke er Kristus, ikke heller Elia, ikke heller profeten?

²⁶ Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber i vand, men han staaer midt iblandt eder, ham i ikke kjende;

²⁷ han er den, som kommer efter mig, som var før mig, hvis skorem jeg ikke er værdig at løse.

²⁸ Dette skete i Betania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte. -

²⁹ Næste dag seer Johannes Jesus komme til sig, og hans siger: Se det Guds lam, som bærer verdens synd;

³⁰ ham er det, om hvem jeg har sagt: Mand kommer efter mig, som var før mig, thi han var førend mig;

³¹ og jeg kjendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber i vand;

³² og Johannes vidnede og sagde: Jeg saae Aanden fare ned som en due fra himlen, og han blev over ham;

³³ og jeg kjendte ham ikke, men han, som sendte mig for at døbe i vand, han sagde til mig: Han, paa hvem du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber i den Helligaand;

³⁴ og jeg har seet det og vidnet, at han er Guds Søn.

³⁵ Første dag stod Johannes atter der og to af hans disciple;

³⁶ og da han betragtede Jesus, som vandrede der, sagde han; Se Guds lam!

³⁷ og de to disciple hørte ham tale og spurgte Jesus.

³⁸ Men Jesus vendte sig om, saae dem følge sig og sagde til dem: (1:39) Hvad søge i om? Men de sagde til ham: Rabbi! (hvilket oversat hedder lærer.) hvor boer du?

³⁹ (1:40) Han siger til dem: kommer og seer. De kom og saae, hvor han boede, og de blev hos ham den dag; thi det var ved den tiende time.

⁴⁰ (1:41) Andreas, Simon Peders broder, var en af de to, som havde hørt dette af Johannes og havde fuldt ham.

⁴¹ (1:42) Han træffer først sin egen broder Simon og siger til ham: Vi har fundet Messia, (som oversat er Kristus,)

⁴² (1:43) og han førte ham til Jesus. Men da Jesus betragtede ham, sagde han: Du er Simon Jonas søn, du skal hedde Kefas, som oversættes Peder.

⁴³ (1:44) Næste dag vilde Jesus gaa ud til Galilæa, og han traf Filil og siger til ham: følg mig!

⁴⁴ (1:45) Men Filip var fra Betsajda, fra Andreas' og Peders stad.

⁴⁵ (1:46) Filip træffer Natanael og siger til ham: Ham, Mose skrev om i loven og profeterne, har vi fundet: Jesus, Josefs søn, ham fra Nazaret.

⁴⁶ (1:47) Saa sagde Natanael til ham: Kan der fra Nazaret være noget godt? Filip siger til ham: Kom og se!

⁴⁷ (1:48) Jesus saae Natanael komme til sig og siger om ham: Se i sandhed en Israelit, i hvem der ej er svig!

⁴⁸ (1:49) Natanael siger til ham: Hvor kjender du mig fra? Jesus svarede og sagde til ham: Jeg saae dig, før Filip kaldte dig, da du var under figentræet.

⁴⁹ (1:50) Natanael svarede og siger til ham: Rabbi, du er Guds Søn; du er Israels konge!

⁵⁰ (1:51) Jesus svarede og sagde til ham: fordi jeg sagde dig: Jeg saae dig under figentræet, troer du; du skal se større ting end det!

⁵¹ (1:52) og han siger til ham: Sandelig, sandelig, siger jeg eder: Fra nu af skal i se himlen aaben, og Guds engle stige op og stige ned over menneskens Søn.

2

¹ Tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og Jesu moder var der;

² men Jesus var ogsaa buden til bryllup og hans disciple.

³ Saa, da vinen slap op, siger Jesu moder til ham: De har ikke vin.

⁴ Jesus siger til hende: Kvinde, hvad angaaer det mig og dig? min time er endnu ikke kommen.

⁵ Hans moder siger til tjenerne: Gjør, hvad han siger eder!

⁶ Men der var 6 vandkar af sten, som vare satte efter Jødernes renselse, og hver af dem holdt to, tre kander.

⁷ Jesus siger til dem: Fylder karrene med vand! og de fyldte dem til randen.

⁸ Saa siger han til dem: Øser nu og bringer det til skafferen; og de bragte det.

⁹ Men som skafferen smagte vandet, der var blevet til vin, og han ikke vidste, hvorfra det var, - men tjenerne, som havde øst vandet, vidste det, - kaldte skafferen paa brudgommen

¹⁰ og siger til ham: Hvert menneske sætter først den gode vin frem, og, naar de har drukket til overflod, saa den ringere, men du har gjemt den gode vin til nu.

¹¹ Denne begyndelse paa sine tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og aabenbarede sin herlighed, og hans disciple trode paa ham.

¹² Derpaa drog han selv, hans moder, brødre og disciple ned til Kapernaum, og der blev de ikke mange dage.

¹³ Jødernes paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem;

¹⁴ og i templet traf han dem, som solgte oxer, faar og duer, og vexelererne sidde.

¹⁵ Saa gjorde han sig en svøbe af reb og jog dem alle ud af templet, samt faar og oxer, og han spildte vexelerernes penge og væltede bordene;

¹⁶ og han sagde til dem, som solgte duer: Tager dette herfra, gjører ike min Faders hus til en kjøbmandsbod!

¹⁷ Men hans disciple huskede paa, at der er skrevet: Iver for dit hus har fortæret mig.

¹⁸ Jøderne tog derfor ordet og sagde til ham: Hvad for et tegn viser du os, eftersom du gjør dette.

¹⁹ Jesus svarede og sagde til dem: Nedbryder dette tempel, og jeg vil oprejse det i 3 dage.

²⁰ Derfor sagde Jøderne til ham: Paa dette tempel er bygget i 46 aar, og du vil oprejse det i 3 dage!

²¹ Men han talede om sin legems tempel.

²² Da han derfor var opstanden fra de døde, kom hans disciple ihu, at han havde sagt dem dette, og de troede skriften og det Ord, Jesus havde sagt.

²³ Men som han var i Jerusalem i paasken paa højtiden, troede mange paa hans navn, da de saae de tegn, han gjorde.

²⁴ Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kjendte alle,

²⁵ og ikke havde nødig, at nogen skulde vidne om mennesket; thi selv vidste han, hvad der var i mennesket.

3

¹ Der var et menneske af farisæerne, navnet paa ham var Nikodemos, han var raadsherre blandt Jøderne;

² han kom til Jesus om natten, og han sagde til ham: Rabbi! vi vide, at du er en lærer, kommen fra Gud; thi ingen kan gjøre saadanne tegn, som du gjør, uden Gud er med ham.

³ Jesus svarede og sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden nogen bliver født heroven fra, kan han ikke se Guds rige.

⁴ Nikodemos siger til ham: Hvordan kan et menneske fødes, som er bleven gammel? kan han anden gang gaa i moders liv og fødes?

⁵ Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden nogen fødes af vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds rige;

⁶ hvad som er født af kjødet, er kjød, og hvad der er født af Aanden, er Aand.

⁷ Forunder dig ikke over, at jeg sagde: I maa fødes herovenfra.

⁸ Aanden aander hvorhen han vil, og du hører hans røst; men du veed ikke, hvorfra han kommer, og hvor han gaaer hen; saaledes er enhver, som er født af Aanden.

⁹ Nikodemos svarede og sagde til ham: Hvorledes kan dette ske?

¹⁰ Jesus svarede og sagde til ham: Er du lærer i Israel og veed ikke det?

¹¹ sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale, hvad vi vide, og vidne, hvad vi har seet. I tage ikke imod vort vidnesbyrd.

¹² Naar jeg siger eder de jordiske ting, og i ikke tro, hvorledes vil i da tro, om jeg sagde eder de himmelske?

¹³ og ingen er faren op til himlen uden ham, som foer ned fra himlen, Menneskens Søn, som var i himlen,

¹⁴ og ligesom Mose ophøjede slangen i ørken, saaledes maa Menneskes Søn ophøjes;

¹⁵ at hver, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv;

¹⁶ thi saaledes elskede Gud verden, at han gav sin enbaarne Søn, at hver, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv;

¹⁷ thi Gud sendte ikke sin Søn til verden, for at han skulde dømme verden, men for at verden skulde frelses ved ham;

¹⁸ hvo som troer paa ham, dømmes ikke, men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke har troet paa Guds enbaarne Søns navn;

¹⁹ men det er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mere mørket end lyset, thi deres gjerninger vare onde;

²⁰ thi hver, som gjør ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gjerninger ikke skal bevises;

²¹ men hver, som øver sandhed, kommer til lyset, at hans gjerninger maa aabenbares, fordi de ere gjorte i Gud.

²² Derpaa kom Jesus og hans disciple til Judæas land, og han opholdt sig der med dem og døbte.

²³ Johannes døbte ogsaa i Ænon nærved Salem, for der var meget vand, og de kom derhen og bleve døbte; -

²⁴ Johannes var nemlig endnu ikke kastet i fængsel. -

²⁵ Der opkom saa en tvist fra Johannes' disciple med Jøderne om renselse;

²⁶ og de kom til Johannes og sagde til ham: Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, som du gav vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham.

²⁷ Johannes svarede og sagde: Et menneske kan slet intet tage, uden det bliver ham givet fra himlen;

²⁸ I ere selv mine vidner, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham;

²⁹ den, som har bruden, er brudgom; men brudgommens ven staaer og hører paa ham, og glæder sig inderlig over brudgommens røst; denne min glæde er altsaa fuldkommet;

³⁰ han maa voxe, jeg tage af;

³¹ han, som kommer herovenfra, er over alle; den, som er af jorden, er af jorden og taler af jorden; han, som kommer fra himlen, er over alle;

³² og hvad han har seet og hørt, det vidner han, og ingen tager imod hans vidnesbyrd,

³³ den, som antager hans vidnesbyrd, besegler, at Gud er sanddru,

³⁴ thi han, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi gud giver ikke Aanden efter maal;

³⁵ Faderen elsker Sønnen, og han har givet alle ting i hans haand.

³⁶ Den, som troer paa Sønnen, har evigt liv, men den som mistroer Sønnen, vil ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.

4

¹ Som Jesus nu fik at vide, at Farisærerne havde hørt: Jesus faaer go døber flere disciple end Johannes,

² skjøndt Jesus ikke selv døbte men hans disciple,

³ forlod han Judæa, og drog til Galilæa;

⁴ men han maatte vandre gjennem Samaria.

⁵ Han kom saaledes til en stad i Samaria, som hed Sikar, op ved det landstykke, Jakob gav sin søn Josef;

⁶ og der var Jakobs kilde. Da Jesus nu var træt af vandringen, satte han sig saaledes ved kilden. Det var ved den sjette time.

⁷ Der kommer en kvinde fra Samaria for at tage vand. Jesus siger til hende: Giv mig at drikke! -

⁸ Hans disciple vare nemlig gaaede til staden for at kjøbe mad. -

⁹ Den Samaritanske kvinde siger da til ham: Hvorledes forlanger du, som er en Jøde, at drikke hos mig, som er en Samaritansk kvinde? - Jøderne holde nemlig ikke samkvem med Samaritanerne. -

¹⁰ Jesus svarede og sagde til hende: Dersom du kjendte Guds gave og hvem det er, som siger til dig: Giv mig at drikke, saa vilde du have bedet ham, og han gav dig levende vand.

¹¹ Kvinden siger til ham: Du har ingen øse og brønden er dyb, hvor faaer du da det levende vand fra?

¹² mon du er større end vor fader Jakob, som har givet os brønden, og han har selv drukket af den, og hans sønner og hans kvæg.

¹³ Jesus svarede og sagde til hende: Hver, som drikker af dette vand, vil tørste igjen;

¹⁴ men den, som drikker det vand, jeg vil give ham, skal ikke tørste til evig tid; men det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en vandkilde, som springer til evigt liv.

¹⁵ Kvinden siger til ham: Herre! giv mig det vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme her for at øse.

¹⁶ Jesus siger til hende: Gaa, kald din mand og kom herhen!

¹⁷ kvinden svarede og sagde: Jeg har ingen mand. Jesus siger til hende: Du sagde rigtig: Jeg har ingen mand;

¹⁸ du har nemlig haft 5 mænd, og han, du nu har, er ikke din mand; dette sagde du sandt!

¹⁹ Kvinden siger til ham: Herre, jeg indseer, at du er en profet;

²⁰ vore fædre har tilbedet paa dette bjerg, og i sige, at i Jerusalem er stedet, hvor man bør tilbede.

²¹ Jesus siger til hende: Tro mig kvinde, at der kommer en stund, da i hverken skulle tilbede Faderen paa dette bjerg eller i Jerusalem.

²² I tilbede, hvad i ikke kjende; vi tilbede, hvad vi kjende, for frelsen er fra Jøderne;

²³ men der kommer en time, ja den er nu, da de sande tilbedere ville tilbede Faderen i Aand og sandhed; det er nemlig saadanne tilbedere, Faderen søger;

²⁴ Gud er Aand, og de, som tilbede ham, maa tilbede i Aand og sandhed.

²⁵ Kvinden siger til ham: Jeg veed, at Messia - det vil sige Kristus - kommer; naar han kommer, vil han forklare os alt.

²⁶ Jesus siger til hende: Det er mig, som taler med dig.

²⁷ I det samme kom hans disciple og forundrede sig over, at h an talede med en kvinde, dog sagde ingen: Hvad spørger du, eller hvad taler du med hende om.

²⁸ Saa lod kvinden sin vandkrukke staa, gik til staden og siger til folkene:

²⁹ kommer og seer et menneske, som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort! mon det ikke er Kristus?

³⁰ Derfor gik de ud af staden og kom til ham.

³¹ Imidlertid bad disciplene ham og sagde: Spis, Rabbi!

³² Men han sagde til dem: Jeg har en mad at spise, som i ikke kjende!

³³ Hans disciple sagde derfor til hverandre: Mon nogen har bragt ham noget at spise?

³⁴ Jesus siger til dem: Det er min mad, at jeg gjør hans villie, som sendte mig, og udfører hans gjerning;

³⁵ sig i ikke: Der er endnu 4 maaneder, saa kommer høsten? se, jeg siger eder: Lukker eders øjne op og seer markerne, at de alt hvidne til høst,

³⁶ og høstmanden faaer løn og samler frugt til evigt liv, saa at baade sædemanden og høstmanden skal glæde sig sammen;

³⁷ thi i det stykke er Ordet sandt: En saaer, anden høster.

³⁸ Jeg har udsendt eder til at høste, hvad i ikke har slidt for; andre har slidt, og i gaa ind i deres slid. -

³⁹ Men mange af Samaritanerne af denne stad troede paa ham for det ord af kvinden, som vidnede: Han sagde mig alt, hvad jeg har gjort.

⁴⁰ Som Samaritanerne altsaa kom til ham, bade de ham blive hos dem, og han blev der to dage;

⁴¹ og mange flere trode paa ham ved hans Ord,

⁴² og de sagde til kvinden: Nu tro vi ikke længer for din fortælling; vi har nemlig selv hørt og vide, at han i sandhed er verdens Frelser, Kristus!

⁴³ Men efter de to dage drog Jesus derfra og tog til Galilæa.

⁴⁴ Jesus vidnede nemlig selv, at en profet har ingen ære i sit fædreland.

⁴⁵ Da han saa kom til Galilæa, toge de Galilæer, som havde seet alt, hvad han havde gjort i Jerusalem paa højtiden, imod ham; de vare nemlig og selv komne til højtiden.

⁴⁶ Jesus kom da igjen til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand i Kapernaum, hvis søn var syg.

⁴⁷ Da han hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde tage ned og helbrede hans søn, for han var ved at dø.

⁴⁸ Jesus sagde derfor til ham: Hvis i ikke se tegn og undere, ville i ikke tro.

⁴⁹ Den kongelige embedsmand siger til ham: Herre, tag ned, før min lille søn døer.

⁵⁰ Jesus siger til ham: Rejs hjem, din søn lever! Saa troede manden paa det Ord, Jesus havde sagt ham, og han rejste.

⁵¹ da han allerede var paa hjemvejen mødte hans tjenere ham, meldte og sagde: Din søn lever!

⁵² Han spurgte dem altsaa ud om timen, da han fik det bedre; og de sagde til ham: Igaar ved den syvende time forlod feberen ham.

⁵³ Faderen mærkede altsaa, at det var skeet samme stund, Jesus sagde til ham: Din søn lever; og han trode selv og hele hans hus.

⁵⁴ Dette sit andet tegn gjorde Jesus, da han kom fra Judæa til Galilæa.

5

¹ Derefter var det Jødernes højtid, og Jesus drog op til Jerusalem.

² Men i Jerusalem er der ved faareporten en dam, som paa hebraisk kaldes Betesda og har 5 buegange;

³ i disse laa en stor mængde syge: blinde, halte, visne, som ventede paa vandets bevægelse;

⁴ en engel foer nemlig paa tider ned i dammen, og vandet kom i røre; den, som da først steg ned efter vandets bevægelse, hvad slags syge han end var beladt med, blev rask.

⁵ Men der var et menneske der, som havde tilbragt 38 aar i svaghed.

⁶ Da Jesus saae ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget lang tid, siger han til ham: Vil du blive rask?

⁷ Den syge svarede ham: Herre, jeg har ikke et menneske, som kan sætte mig i dammen, naar vandet kommer i røre, men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.

⁸ Jesus siger til ham: Rejs dig, tag din seng og gaa!

⁹ og strax blev mennesket rask, og han tog sin seng og gik. Men det var samme dag hviledag.

¹⁰ Derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: Det er hviledag; det er dig ikke tilladt at bære sengen.

¹¹ Han svarede dem: Han, som gjorde mig rask, sagde til mig: Tag din seng og gaa.

¹² De spurgte ham derfor: Hvem er dette menneske, som sagde til dig: Tag din seng og gaa!

¹³ Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var. Jesus havde nemlig draget sig til side, da der var meget folk paa stedet.

¹⁴ Sidenefter træffer Jesus ham i templet og sagde til ham: Se, du er bleven rask; synd ikke mere, at ikke noget værre skal vederfares dig.

¹⁵ Manden gik saa bort og meldte Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

¹⁶ Derfor forfulgte Jøderne Jesus og søgte at slaa ham ihjel, fordi han havde gjort det en hviledag. -

¹⁷ Men Jesus svarede dem: Min Fader arbejder indtil nu, og jeg arbejder.

¹⁸ Derfor søgte da Jøderne end mere at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød hviledagen, men kaldte endog Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

¹⁹ Derfor tog Jesus Ordet og sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg eder: Sønnen kan slet intet gjøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen gjøre; hvad han nemlig gjør, det samme gjør Sønnen paa lige maade;

²⁰ thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gjør, og han vil vise ham større gjerninger end disse, at i skulle forundre eder;

²¹ thi ligesom Faderen opvækker døde og gjør levende, saaledes gjør og Sønnen levende, hvem han vil.

²² Faderen dømmer nemlig ikke heller nogen, men han har givet hele dommen til Sønnen;

²³ for at alle skulle ære Sønnen, som de skulle ære Faderen; den, som ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen, som sendte ham;

²⁴ sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som hører mit Ord og troer paa ham, som sendte mig, han har evigt liv, stædes ikke til doms, men er overgangen fra døden til livet;

²⁵ sandelig, sandelig siger jeg eder: Den time kommer, og den er nu, da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, som høre, skal leve;

²⁶ thi ligesom Faderen har liv i sig selv, saaledes har han og givet Sønnen at have liv i sig selv;

²⁷ og han har givet ham magt til endog at holde dom, fordi han er menneskens Søn.

²⁸ Undrer eder ikke herover, for den time kommer, da alle de i gravene skal høre hans røst

²⁹ og gaa frem, de, som har gjort godt, til opstandelse til liv, men de, som har gjort ondt, til opstandelse til dom.

³⁰ Jeg kan slet intet gjøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke min villie, men Faderens villie, som sendte mig. -

³¹ Dersom jeg vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd ikke gyldigt,

³² der er en anden, som vidner om mig, og jeg veed, at det vidnesbyrd, han vidner om mig, er gyldigt.

³³ I have sendt bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden;

³⁴ men jeg henter ikke vidnesbyrd fra et menneske, men dette siger jeg, for at i skulle frelses.

³⁵ Han var det brændende og skinnende lys, og i har til en tid villet fryde eder i hans lys.

³⁶ Men jeg har et større vidnesbyrd end af Johannes, thi de gjerninger, som Faderen har givet mig at udføre, selve de gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen har sendt mig;

³⁷ og Faderen, som har sendt mig, har selv vidnet om mig; I har hverken nogensinde hørt hans røst eller seet hans skikkelse;

³⁸ og i har ikke hans Ord blivende i eder, fordi i ikke tro paa ham, som han har udsendt;

³⁹ I ransage skrifterne, fordi i mene at have evigt liv i dem; og det er dem, som vidne om mig,

⁴⁰ men til mig ville i ikke komme, at i kunne have livet.

⁴¹ Jeg tager ikke ære af mennesker;

⁴² men jeg kjender eder, at i har ikke Guds kjærlighed i eder.

⁴³ Jeg er kommen i min Faders navn, og i modtager mig ikke; kom en anden i sit eget navn, ham vilde i modtage.

⁴⁴ Hvorledes kunne i tro, da i tage ære af hverandre, og den ære, som er af den eneste Gud, søge i ikke.

⁴⁵ Mener ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er den, som anklager eder, Mose, paa hvem i haabe;

⁴⁶ thi dersom i troede Mose, troede i vel mig, thi han har skrevet om mig;

⁴⁷ men tro i ikke hans skrifter, hvorledes skulle i tro mine Ord.

6

¹ Derefter foer Jesus over Galilæas, Tiberias, sø,

² og en stor skare fulgte ham, fodi de saae hans tegn, han gjorde paa de syge.

³ Jesus gik op paa et bjerg og satte sig der med sine disciple;

⁴ men det var nær paaske, Jødernes højtid.

⁵ Da Jesus altsaa opløftede sine øjne og saae, at en stor skare kom til ham, sagde han til Filip: Hvorfra skal vi kjøbe brød, at disse kunne spise.

⁶ Men det sagde han for at prøve ham, for selv vidste ham nok, hvad han vilde gjøre.

⁷ Filip svarede ham: Brød for 200 mark er ikke nok til dem, saa hver af dem kunde faa en smule.

⁸ En af hans disciple, Andreas, Simon Peders broder, siger til ham:

⁹ Her er en lille dreng, som har 5 bygbrød og 2 smaafisk, men hvad er det til saa mange?

¹⁰ Men Jesus sagde: Faaer folket til at sidde ned; der var meget græs paa det sted; Mændene satte sig saa ned henved 5000 i tal.

¹¹ Saa tog Jesus brødene, han takkede og gav dem til disciplene, men disciplene til dem, som havde lagt sig ned; paa lige maade ogsaa af smaafiskene, saameget de vilde.

¹² Men da de vare mætte, sagde han til sine disciple: Samler de levnede stykker, at intet spildes.

¹³ De samlede altsaa sammen og fyldte 12 kurve med levninger af de 5 bygbrød, som vare blevne tilovers fra dem, som havde spist.

¹⁴ Da nu folk saae det tegn, Jesus havde gjort, sagde de: Han er i sandhed profeten, som kommer til verden.

¹⁵ Da Jesus derfor vidste, at de vilde komme og rive ham hen, for at gjøre ham til konge, gik han selv atter enlig op paa bjerget.

¹⁶ Da det var blevet silde, gik hans disciple ned ved søen,

¹⁷ og de gik i fartøjet og kom over søen til Kapernaum; og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem;

¹⁸ men søen rejste sig, da der blæste en svar vind.

¹⁹ Da de havde roet en 25 eller 30 kabellængder, saae de Jesus vandre paa søen og komme fartøjet nærmere, og de bleve forfærdede,

²⁰ men han sagde til dem: Det er mig, forfærdes ikke!

²¹ de vilde altsaa tage ham ind i baaden, og strax var baaden ved landet, de foer til.

²² Næste dag, da folkeskaren, som havde staaet hinsides søen, saae, at der ikke var nogen anden baad der uden den ene, hans disciple vare gaaede i, og at Jesus ikke var gaaet i baaden med sine disciple, men at hans disciple alene vare afgaaede;

²³ men der kom nogle baade fra Tiberias nær ved det sted, hvor de havde spist brødet, da Herren havde gjort taksigelse;

²⁴ da folket nu saae, at Jesus var der ikke, ikke heller hans disciple, gik de i fartøjerne, og kom til Kapernaum for at søge Jesus;

²⁵ og de traf ham paa den anden side søen og sagde til ham: Rabbi, naar er du kommen her?

²⁶ Jesus svarede dem og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder: I følge mig, ikke fordi i saae tegn, men fordi i spiste af brødrene og bleve mætte;

²⁷ arbejder ikke for den forgjængelige mad, men for den mad, som bliver til evigt liv, som menneskens Søn vil give eder, thi ham har Gud, Faderen, beseglet.

²⁸ De sagde derfor til ham: Hvad skal vi gjøre, for at vi kan arbejde Guds gjerninger?

²⁹ Jesus svarede og sagde til dem: Det er Guds gjerning, at i skulle tro paa ham, han udsendte.

³⁰ De sagde derfor til ham: Hvad gjør du da for et tegn, forat vi kunne se og tro dig? Hvad er din gjerning?

³¹ Vore fædre spiste manna i ørken, som skrevet er: Han gav dem himmelbrød at spise.

³² Jesus sagde derfor til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Mose gav eder ikke himmelbrød; men min Fader giver eder det sande himmelbrød;

³³ thi Guds brød er han, som stiger ned fra himlen og giver verden liv.

³⁴ De sagde derfor til ham: Herre, giv os altid dette brød!

³⁵ Men Jesus sagde til dem: Jeg er livets brød! den, som kommer til mig, skal ikke hungre, og den, som troer paa mig, skal ingensinde tørste;

³⁶ men jeg har sagt eder, at i endog har seet mig og tro dog ikke;

³⁷ alt, hvad min Fader giver mig, vil komme til mig, og den, som kommer til mig, vil jeg ikke kaste udenfor;

³⁸ thi jeg er stegen ned fra himlen, ikke for at gjøre min villie, men hans villie, som sendte mig;

³⁹ men det er Faderens villie, som sendte mig, at alt, hvad han har givet mig, skal jeg intet miste af, men oprejse det paa den yderste dag;

⁴⁰ men det er hans villie, som sendte mig, at hver, som skuer Sønnen og troer paa ham, skal have evigt liv, og jeg vil oprejse ham paa den yderste dag. -

⁴¹ Derfor mukkede Jøderne om ham, for han sagde: Jeg er brødet, som nedsteg fra himlen;

⁴² og de sagde: Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis fader og moder vi kjende? hvorledes siger han da: Jeg er stegen ned fra himlen?

⁴³ Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Mukker ikke med hverandre!

⁴⁴ ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham, og jeg vil oprejse ham paa den yderste dag;

⁴⁵ der er skrevet i profeterne: Og alle skulle blive Guds-lærde; hver altsaa, som hører og lærer af Faderen, kommer til mig;

⁴⁶ ikke at nogen har seet Faderen uden han, som er fra Gud; han har seet Faderen;

⁴⁷ sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som troer paa mig, har evigt liv.

⁴⁸ Jeg er livets brød;

⁴⁹ eders fædre spiste manna i ørken og døde;

⁵⁰ det er det brød, som stiger ned fra himlen, at den, som spiser af det, ikke skal dø.

⁵¹ Jeg er det levende brød, som steg ned fra himlen; naar nogen spiser af dette brød, skal han leve til evig tid; men det brød, som jeg vil give, er mit kjød, som jeg vil give for verdens liv.

⁵² Saa kom Jøderne op at trættes med hverandre, og de sagde: Hvorledes kan han give os sit kjød at spise?

⁵³ Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvis i ikke spise menneskens Søns kjød og drikke hans blod, har i ikke liv i eder;

⁵⁴ den, som æder mit kjød og drikker mit blod, har evigt liv; og jeg vil oprejse ham paa den yderste dag;

⁵⁵ thi mit kjød er i sandhed mad, og mit blod er i sandhed drikke;

⁵⁶ den, som æder mit kjød og drikker mit blod, bliver i mig og jeg i ham;

⁵⁷ ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever ved Faderen, skal ogsaa den, som æder mig, leve ved mig;

⁵⁸ det er brødet, som stiger ned fra himlen; ikke som eders fædre spiste manna og døde; den, som æder dette mit brød, skal leve til evig tid. -

⁵⁹ Dette sagde han i skolen, da han lærte i Kapernaum;

⁶⁰ da altsaa mange af hans disciple hørte det, sagde de: Det er en haard tale, hvem kan høre ham?

⁶¹ Men da Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple mukkede over dette, sagde han til dem: Forarger dette eder?

⁶² om i da saae menneskens Søn fare op, hvor han var før?

⁶³ Det er Aanden, som gjør levende, kjødet ganer intet; de Ord, jeg taler til eder, ere Aand, og de ere liv;

⁶⁴ men der er nogle af eder, som ikke tro. Jesus vidste nemlig fra begyndelsen, hvilke de vare, som ikke troede, og hvem det var, som vilde forraade ham;

⁶⁵ og han sagde: Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader. -

⁶⁶ Fra den tid traadte mange af hans disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.

⁶⁷ Jesus sagde derfor til de tolv: Vil ogsaa i gaa bort?

⁶⁸ Simon Peder svarede ham derfor: Herre, hvem skulle vi gaa hen til? du har det evige livs Ord!

⁶⁹ og vi har troet og kjendt, at du er Kristus, den levende Guds Søn!

⁷⁰ Jesus svarede dem: Har jeg ikke udvalgt eder tolv og een af eder er en djævel;

⁷¹ men han talede om Judas Simons søn, Iskariot; han blev nemlig hans forræder, skjøndt han var en af de tolv.

7

¹ Jesus vandrede derpaa om i Galilæa, thi han vilde ikke vandre i Judæa, for Jøderne søgte at slaa ham ihjel.

² Men Jødernes højtid, løvsalsfesten var nær.

³ Derfor sagde hans brødre til ham: Drag herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine disciple kan se de gjerninger, du gjør;

⁴ thi ingen gjør noget i løn, naar han selv søger at være i ry; naar du gjør saadant, saa viis dig for verden;

⁵ hans brødre troede nemlig ikke heller paa ham.

⁶ Jesus siger derfor til dem: Min tid er endnu ikke kommen; eders tid er stedse forhaanden.

⁷ Verden kan ikke hade eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens gjerninger ere onde.

⁸ Drager i op til denne højtid, jeg drager endnu ikke op til denne højtid, for min tid er endnu ikke fuldkommen.

⁹ Det sagde han til dem og blev i Galilæa.

¹⁰ Men hans brødre vare dragne op, da drog han og selv op til højtiden, ikke aabenbar, men som i løn.

¹¹ Jøderne søgte ham altsaa paa højtiden og sagde: Hvor er han henne?

¹² og der var megen mumlen om ham i folkeskaren; somme sagde: Han er en god mand; andre sagde: Nej, han forfører folket!

¹³ dog talede ingen frit om ham af frygt for Jøderne. -

¹⁴ Men da det allerde var midt under højtiden, gik Jesus op i templet og lærte;

¹⁵ og Jøderne forundrede sig og sagde: Hvorledes forstaaer han skrifterne, da han ikke er lærd.

¹⁶ Jesus svarede dem derfor og sagde: Min lærdom er ikke min, men hans, som sendte mig;

¹⁷ vil nogen gjøre hans villie, skal han kjende, om lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv.

¹⁸ Den, som taler af sig selv, søger sin egen ære, men den, somsøger hans ære, der sendte ham, han er sanddry, og der er ikke svig i ham.

¹⁹ Har Mose ikke givet eder loven, og ingen af eder holder loven. Hvorfor søge i at slaa mig ihjel?

²⁰ Skaren svarede og sagde: Du har en dæmen; hvem søger at slaa dig ihjel?

²¹ Jesus svarede og sagde til dem: Een gjerning har jeg gjort, og i forundrede eder alle derover.

²² Mose gav eder omskjærelsen, dog er den ikke fra Mose, men fra fædrene, og i omskjære et menneske paa hviledagen.

²³ Naar et menneske faaer omskjærelsen paa hviledagen, for at Mose lov ikke skal brydes, ere i da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt menneske rask paa hviledagen?

²⁴ Dømmer ikke efter skinnet, men dømmer en retfærdig dom! -

²⁵ Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: Er det ikke ham, de søge at slaa ihjel?

²⁶ og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon øvrigheden ikke virkelig skulde vide, at han er Kristus?

²⁷ Dog denne veed vi jo, hvorfra han er; men naar Kristus kommer, veed ingen hvorfra han er.

²⁸ Derfor raabte Jesus i templet, lærte og sagde: Baade kjende i mig og vide, hvorfra jeg er, og af mig selv er jeg ikke kommen; men han er sanddru, som sendte mig, og ham kjende i ikke.

²⁹ Jeg kjender ham, thi jeg er fra ham, og han udsendte mig.

³⁰ Derfor søgte de at gribe ham; men ingen lagde haand paa ham, for hans time var endnu ikke kommen.

³¹ Men mange af folket troede paa ham og sagde: Mon Kristus vil gjøre flere tegn, naar han kommer, end han har gjort.

³² Farisæerne hørte, at folket mumlede saadant om ham, og farisæerne og ypperstepræsterne sendte betjente for at anholde ham.

³³ Jesus sagde derfor: Endnu en lille stund er jeg hos eder, og jeg gaaer bort til ham, som sendte mig.

³⁴ I ville søge og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan i ikke komme.

³⁵ Jøderne sagde derfor ved sig selv: Hvor vil han rejse hen, at vi ikke skulde finde ham? mon han vil rejse til dem, som ere spredte blandt hellenerne, og lære hellenerne?

³⁶ Hvad er det for et Ord, han siger: I ville søge og ikke finde mig, og: Hvor jeg er, kan i ikke komme? -

³⁷ Men paa den sidste store højtidsdag stod Jesus frem, raabte og sagde: Om nogen tørster, kommer han til mig og drikke!

³⁸ og af dens liv, som troer paa mig, skal, som skriften siger, strømme flyde med levende vand.

³⁹ Men dette sagde han om Aanden, som de skulde modtage, der tro paa ham; thi den Helligaand var ikke endnu, for Jesus var endnu ikke forherliget.

⁴⁰ Derfor sagde mange af flokken, som hørte det Ord: Han er sikkerlig profeten.

⁴¹ Andre sagde: Han er Kristus; andre sagde: Mon Kristus da kommer fra Galilæa;

⁴² siger ikke skriften, at Kristus kommer af Davids sæd og fra Betlehem, den by, hvorfra David var?

⁴³ Der blev derfor splid i skaren om ham.

⁴⁴ Men nogle af dem vilde anholde ham, dog lagde ingen haand paa ham.

⁴⁵ Betjentene kom derfor til ypperstepræsterne og farisæerne, og disse sagde til dem: Hvorfor bringe i ham ikke?

⁴⁶ Men betjentene svarede: Aldrig har et menneske talet saaledes som denne mand!

⁴⁷ Derfor svarede farisæerne dem: Er i ogsaa blevne forførte?

⁴⁸ troer vel nogen af øvrigheden eller farisæerne paa ham?

⁴⁹ men denen flok, som ikke kjender loven, er forbandet.

⁵⁰ Nikodemos, som om natten var kommen til ham og var en af dem, sagde til dem:

⁵¹ Mon vor lov dømmer et menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?

⁵² Saa svarede de og sagde til ham: Er du ogsaa fra Galilæa; undersøg og se, at der er ingen profet opstanden fra Galilæa!

⁵³ Saa gik hver hjem.

8

¹ Jesus drog saa til oliebjerget;

² men om morgenen tidlig kom han igjen i templet, hele folket kom til ham, og han satte sig ned og lærte dem.

³ Men de boglærde og farisæerne førte en kvinde, som var greben i hor, til ham, stillede hende i midten

⁴ og sagde til ham: Lærer, denne har vi truffet paa fersk i hor;

⁵ men Mose har befalet os i loven at stene saadan nogen; hvad siger nu du?

⁶ Men det sagde de for at friste ham, at de kunde faa klage mod ham; men Jesus bøjede sig ned, skrev med fingeren i sandet og gjorde intet videre.

⁷ Men som de blev ved at spørge ham, rejste han sig op og sagde til dem: Den, som er syndfri af eder, kaste første sten paa hende!

⁸ og saa bukkede hansig igjen ned og skrev paa jorden.

⁹ Men da de hørte det og vare slagne af deres samvittighed, gik de bort een efter een, og begyndte fra de ældste til de sidste; og Jesus blev ene tilbage og kvinden, som stod i midten.

¹⁰ Men da Jesus rejste sig op, saae han ingen uden kvinden, og han sagde til hende: Hvor er disse dine anklagere henne? fordømte ingen dig?

¹¹ Men hun sagde: Nej, Herre! Saa sagde Jesus til hende: Jeg fordømmer dig ikke heller; gaa bort og synd fra nu af ikke mere!

¹² Jesus talede derfor atter til dem og sagde: Jeg er verdens lys: den, som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys.

¹³ Farisæerne sagde derfor til ham: Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt!

¹⁴ Jesus svarede og sagde til dem: Om jeg end vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg veed, hvorfra jeg er kommen, og hvor jeg gaaer hen; men i veed ikke, hvorfra jeg er kommen, eller hvor jeg gaaer hen;

¹⁵ I dømme efter kjødet, jeg dømmer ingen.

¹⁶ Men om jeg end dømmer, er min dom gyldig, for jeg er ikke ene, men jeg og Faderen, som sendte mig;

¹⁷ men det er og skrevet i eders lov, at vidnesbyrdet af to mennesker er gyldigt;

¹⁸ jeg er den, som vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.

¹⁹ Derfor sagde de til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarede: I kjende hverken mig eller min Fader; havde i kjendt mig, havde i vel ogsaa kjendt min Fader.

²⁰ Disse Ord talede Jesus ved tempelblokken, da han lærte i templet, og ingen anholdt ham, for hans time var endnu ikke kommen. -

²¹ Jesus sagde derfor igjen til dem: Jeg gaaer bort, og i vil lede efter mig og dø i eders synd; hvor jeg gaaer hen, kan i ikke komme.

²² Jøderne sagde derfor: Mon han vil slaa sig selv ihjel? for han siger: Hvor jeg gaaer hen, kan i ikke komme.

²³ Saa sagde han til dem: I ere herneden fra; Jeg er herovenfra; I ere af denne verden, jeg er ikke af denne verden.

²⁴ Derfor sagde jeg eder, at i ville dø i eders synder; thi naar i ikke vil tro, at det er mig, ville i dø i eders synder.

²⁵ De sagde derfor til ham: Hvem er du? Jesus sagde til dem: Hvad jeg ogsaa fra begyndelsen taler til eder?

²⁶ Jeg har mange ting at sige og dømme om eder; men han, som sendte mig, er sanddru, og jeg siger til verden, hvad jeg selv har hørt af ham.

²⁷ De forstod ikke, at han talede til dem om Faderen.

²⁸ Derfor sagde Jesus til dem: Naar i faaer Menneskets Søn ophøjet, saa vil i forstaa, at det er mig, og at jeg gjør intet af mig selv, men taler dette, ligesom min Fader har lært mig:

²⁹ og han, som sendte mig, er med mig; Faderen har ikke ladet mig ene, fordi jeg altid gjør, hvad ham er behageligt.

³⁰ Da han talede dette, troede mange paa ham.

³¹ Jesus sagde derfor til Jøderne, som troede paa ham: Dersom i blive i mit Ord, ere I i sandhed mine disciple;

³² og i skal kjende sandheden, og sandheden skal gjøre eder fri.

³³ De svarede ham: Vi ere Abrahams afkom, vi har aldrig været nogens trælle; hvorledes siger du da, at vi skal blive fri?

³⁴ Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hver, som gjør synd, er syndens træl;

³⁵ men trællen bliver ikke evindelig i huset, Sønnen bliver der evindelig;

³⁶ naar altsaa Sønnen faaer eder friede, saa blive i virkelig fri.

³⁷ Jeg veed, at i ere Abrahams afkom; men i søge at slaa mig ihjel, fordi mit Ord ikke faaer rum i eder;

³⁸ jeg taler, hvad jeg har seet hos min Fader, og i gjør, hvad i har seet hos eders fader.

³⁹ De svarede og sagde til ham: Vor fader er Abraham; Jesus siger til dem: Var i Abrahams børn, gjorde i Abrahams gjernnger;

⁴⁰ men nu søge i at slaa mig ihjel, en mand, der som jeg har talet sandhed til eder, hvilken jeg har hørt fra Gud; det havde Abraham ikke gjort;

⁴¹ I gjøre eders faders gjerninger. Derfor sagde de til ham: Vi ere ikke avlede i hor; vi har een Fader, Gud!

⁴² Derfor sagde Jesus til dem: Var Gud eders Fader, havde i vel elsket mig, thi jeg er udgangen og kommen fra Gud; thi jeg er slet ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig;

⁴³ hvorfor forstaa i ikke min tale? fordi i kan ikke høre mit Ord.

⁴⁴ I ere af fader djævelen og vil gjøre eders faders lyster; Menneskemorder var han fra begyndelsen, i sandheden blev han ikke staaende thi der er ikke sandhed i ham; naar han taler løgn, taler han af sit eget; thi løgner er han og Fader til den;

⁴⁵ men fordi jeg siger sandheden, tro i mig ikke.

⁴⁶ Hvem af eder kan overbevise mig om synd? men naar jeg siger sandhed, hvorfor tro i mig ikke.

⁴⁷ Den, som er af Gud, hører Guds Ord, derfor høre i ikke, thi i er ikke af Gud. -

⁴⁸ Derfor svarede Jøderne og svarede ham: Sige vi ikke med rette: Du er en Samaritaner og har en dæmen.

⁴⁹ Jesus svarede: Jeg har ikke en dæmen, men jeg ærer min Fader, og i vanære mig;

⁵⁰ men jeg søger ikke min ære; der er den, som søger den og dømmer.

⁵¹ Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom nogen holder mit Ord, skal han ikke se døden evindelig.

⁵² Jøderne sagde derfor til ham: Nu veed vi, at du har en dømen; Abraham er død og profeterne og du siger: Om nogen holder mit Ord, skal han ikke smage døden evindelig;

⁵³ er du større end vor fader Abraham, som er død, og profeterne ere døde; hvem gjør du dig selv til?

⁵⁴ Jesus svarede: Dersom jeg ærer mig selv, er min ære intet; han, som ærer mig, er min Fader, om hvem i sige, at han er eders Gud;

⁵⁵ og i har ikke kjendt ham; men jeg kjender ham, og dersom jeg vilde sige, at jeg ikke kjendte ham, blev jeg en løgner ligesom i; men jeg kjender ham og holder hans Ord.

⁵⁶ Eders fader Abraham frydede sig, at han skulde se min dag; han saae den og glædede sig.

⁵⁷ Jøderne sagde derfor til ham: Du er ikke engang 50 aar, og du har seet Abraham?

⁵⁸ Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Før Abraham blev, var jeg.

⁵⁹ Derfor toge de sten for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig, gik ud af templet og gik midt igjennem dem, og saaledes undkom han.

9

¹ I forbigaaende saa han et menneske, som var blind fra fødselen,

² og hans disciple spurgte ham og sagde: Rabbi, hvem har syndet? denne eller hans forældre, at han er født blind?

³ Jesus svarede: Hverken han eller hans forældre syndede: men for at Guds gjerninger skulde aabenbares paa ham;

⁴ jeg maa udføre hans gjerninger, som sendte mig, saalænge det er dag; der kommer en nat, da ingen kan arbejde.

⁵ Medens jeg er i verden er jeg verdens lys.

⁶ Dette sagde han, spyttede paa jorden, lavede dynd af spyttet og smurte dyndet paa den blindes øjne,

⁷ og han sagde til ham: Gaa hen og vask dig i dammen Siloam, som oversættes ""Udsendt""; han gik altsaa bort, vaskede sig og kom seende.

⁸ Naboerne og de, som havde seet ham før, at han var blind, sagde derfor: Er det ikke ham, som sad og tiggede?

⁹ Somme sagde: Det er ham; andre: Han ligner ham; selv sagde han: Det er mig.

¹⁰ Derfor sagde de til ham: Hvorledes bleve dine øjne aabnede?

¹¹ Han svarede og sagde: En mand, som hedder Jesus, lavede dynd, smurte det paa mine øjne og sagde til mig: Gaa hen til Siloams dam og vask dig! Saa gik jeg hen og vaskede mig og fik mit syn.

¹² De sagde derfor til ham: Hvor er han henne? Han sagde: Jeg veed det ikke.

¹³ Saa førte de ham, som før var blind, til farisæerne;

¹⁴ men det var en hviledag, Jesus havde lavet dynd og aabnet hans øjne.

¹⁵ Farisæerne spurgte ham altsaa igjen, hvorledes han havde faaet sit syn. Men han sagde til dem: Han lagde mig dynd paa øjnene, og jeg vaskede mig og fik mit syn.

¹⁶ Nogle af farisæerne sagde derfor: Dette menneske er ikke fra Gud, for han holder ikke hviledagen. Andre sagde: Hvorledes kan et syndigt menneske gjøre saadanne tegn? og der var splid mellem dem.

¹⁷ De sagde derfor igjen til den blinde: Hvad siger du om ham, efterdi han aabnede dine øjne? Men han sagde: Han er en profet.

¹⁸ Jøderne troede derfor ikke om ham, at han havde været blind og faaet sit syn, førend de havde kaldt hans forældre, som var blevende seende;

¹⁹ og dem spurgte de og sagde: Er han eders søn, som i sige om, at han er født blind? hvorledes har han da nu faaet sit syn?

²⁰ Men hans forældre svarede dem og sagde: Vi veed, at han er vor søn og er født blind;

²¹ men hvorledes han nu har faaet sit syn, det veed vi ikke, heller ikke veed vi, hvem der har aabnet hans øjne; han har alderen, spørger ham selv, han maa selv svare for sig.

²² Det sagde hans forældre, fordi de vare bange for Jøderne. Jøderne havde nemlig allerede vedtaget, at naar nogen bekjendte ham som Kristus, skulde han blive sat i band.

²³ Derfor sagde hans forældre: Han har alderen, spørger ham selv!

²⁴ De kaldte derfor anden gang det menneske, som havde været blind, og de sagde til ham: Giv Gud ære! vi vide, at dette menneske er en synder.

²⁵ Derfor svarede han og sagde: Om han er en synder, veed jeg ikke; eet veed jeg, at jeg var blind, og nu har jeg mit syn.

²⁶ Men de sagde til ham: Hvad gjorde han ved dig? hvordan oplod han dine øjne?

²⁷ Han svarede dem: Jeg har allerede sagt eder det, og i hørte ikke; hvorfor vil i høre det igjen? I vil dog vel ikke ogsaa blive hans disciple?

²⁸ Saa skjældte de ham ud og sagde: Du er hans discipel, men vi ere Moses disciple;

²⁹ vi veed, at Gud har talet til Mose, men om ham veed vi ikke, hvorfra han er.

³⁰ Saa svarede manden og sagde til dem: Det er dog forunderligt, at i ikke veed, hvorfra han er, og han har aabnet mine øjne;

³¹ det veed vi dog, at Gud hører ikke syndere; men, naar en er gudfrygtig og gjør hans villie, ham hører han;

³² det er ikke hørt af evighed, at nogen aabnede blindfødtes øjne;

³³ var han ikke fra Gud, kunde han ingen ting gjøre.

³⁴ Saa tog de ordet og sagde til ham: Du er aldeles født i synd, og du vil lære os! Saa udstødte de ham. -

³⁵ Jesus hørte, at de havde udstødt ham, og da han traf ham, sagde han til ham: Troer du paa Guds Søn?

³⁶ Han svarede og sagde: Og hvem er han, Herre, at jeg kan tro paa ham?

³⁷ Men Jesus sagde til ham: Baade har du seet ham, og den, der taler med dig, ham er det.

³⁸ Men han sagde: Jeg troer, Herre! og han tilbad ham;

³⁹ og Jesus sagde til ham: Jeg er kommen til dom til denne verden, at de, som ikke se, skulle se, og de seende skulle blive blinde.

⁴⁰ Det hørte de af farisæerne, som vare hos ham, og de sagde til ham: Er ogsaa vi blinde?

⁴¹ Jesus sagde til dem: Vare i blinde, havde i ingen synd; men nu sige i: Vi har syn; derfor b liver eders synd.

10

¹ Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som ikke kommer ad døren ind i faarestien, men gaaer anderledes over, han er en tyv og røver;

² men den, som kommer ind ad døren, er faarenes hyrde;

³ for ham lukker dørvogteren op, og faarene høre hans røst, og han kalder sine egne faar ved navn og fører dem ud;

⁴ og naar han har ledet sine egne faar ud, gaaer han foran dem, og faarene følge ham, for de kjende hans røst;

⁵ men en fremmed følge de ikke, men fly for ham, for de kjende ikke de fremmedes røst.

⁶ Denne lignelse sagde Jesus dem, men de forstode ikke, hvad det var, han talede til dem.

⁷ Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg eder: Jeg er døren til faarene.

⁸ Alle saamange, som kom, er tyve og røvere, men faarene hørte dem ikke.

⁹ Jeg er døren; gaaer nogen ind ved mig, vil han blive frelst; han skal baade gaa ind og ud og finde føre.

¹⁰ Tyven kommer ikke uden for at stjæle, myrde og ødelægge; Jeg er kommen for at de skulle have liv, og have det rigt.

¹¹ Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for faarene;

¹² men lejesvenden og han, som ikke er hyrde, hvis egne faarene ikke ere, han seer ulven komme, forlader faarene og flygter; ulven røver dem og spreder faarene.

¹³ Men lejesvenden flyer, for han er lejesvend og bryder sig ikke om faarene.

¹⁴ Jeg er den gode hyrde; jeg kjender mine og kjendes af mine.

¹⁵ Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen, og jeg sætter mit liv til for faarene.

¹⁶ Men jeg har andre faar, som ikke ere af denne sti; dem maa jeg ogsaa føre hid, og de vil høre min røst, og der vil blive een hjord, een hyrde.

¹⁷ Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at tage det igjen;

¹⁸ ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv; jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igjen; denne fuldmagt harjeg faaet af min Fader.

¹⁹ Derfor blev der atter splid mellem Jøderne over disse Ord;

²⁰ men mange af dem sagde: han har en dæmen og er gal, hvorfor høre i ham?

²¹ Andre sagde: Det er ikke Ord af en besat; kan en dæmen aabne blindes øjne?

²² Indvielsens højtid indtraf i Jerusalem, og det var vinter,

²³ og Jesus gik omkring i templet i Salomons buegang.

²⁴ Saa omringede Jøderne ham og sagde til ham: Hvor længe holder du vor sjæl i spænding? siig os frit, om du er Kristus.

²⁵ Jesus svarede dem: Jeg har sagt eder det, og i tro ikke. De gjerninger, jeg gjør i min Faders navn, de vidne om mig;

²⁶ men i tro ikke, thi i ere ikke af mine faar, som jeg sagde eder;

²⁷ mine faar høre min røst; jeg kjender dem, og de følge mig,

²⁸ og jeg giver dem evigt liv; de skulle i evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem af min haand.

²⁹ Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle, og ingen kan rive af min Faders haand;

³⁰ Jeg og Faderen, vi ere eet.

³¹ Derfor tage Jøderne atter til sten for at stene ham.

³² Jesus svarede dem: Jeg viste eder mange gode gjerninger fra min Fader; for hvilken af disse gjerninger stene i mig?

³³ Jøderne svarede ham og sagde: Vi stene dig ikke for en god gjerning, men for Gudsbespottelse, fordi du, som er et menneske, gjør dig selv til Gud.

³⁴ Jesus svarede dem: Er der ikke skrevet i eders lov: jeg har sagt: I ere guder;

³⁵ naar han kalder dem guder, til hvem Guds Ord kom - og skriften kan ikke rokkes -

³⁶ sige i da til ham, som Faderen helligede og sendte til verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

³⁷ gjør jeg ikke min Faders gjerninger, saa troer mig ikke;

³⁸ men gjør jeg dem, troer i da end ikke mig, saa troer gjerningerne, for at i kan forstaa og tro, at Faderen er i mig, og jeg i ham.

³⁹ Derfor søgte de igjen at gribe ham; og han slap dem af hænder

⁴⁰ og drog atter hinsides Jordan, til det sted, hvor Johannes først døbte, og blev der;

⁴¹ og der kom mange til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet tegn, menalt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt;

⁴² og der troede mange paa ham.

11

¹ Der var en syg, Lazarus fra Betania af Marias og hendes søster Marias by;

² det var den Maria, som havde salvet Herren med salve og tørret hans fødder med sit haar; det var hendes broder Lazarus, der var syg.

³ Søstrene sendte ham derfor bud og sagde: Herre, se, ham du elsker, han er syg!

⁴ Men da Jesus hørte det, sagde han: Denne sygdom er ikke til døden, men for Guds ære, for at Guds Søn kan forherliges ved den.

⁵ Men Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus.

⁶ Som han nu hørte, at han var bleven syg, blev han dog, hvor han var, i to dage;

⁷ siden efter sagde han til sine disciple: Lader os drage til Judæa igjen.

⁸ Disciplene sagde til ham: Rabbi! nu søgte Jøderne at stenee dig, og du tager atter derhen?

⁹ Jesus svarede: Er der ikke 12 timer om dagen? vandrer nogen om dagen, støder han ikke an, for han seer denne verdens lys;

¹⁰ men vandrer nogen ved nat, saa støder han an, for lyset er ikke i ham.

¹¹ Det talede han, og derpaa siger han til dem: Vor ven Lazarus er sovet ind, men jeg gaaer for at vække ham af søvne.

¹² Derfor sagde hans disciple: Herre! er han falden i søvn, saa vil han komme sig.

¹³ Men Jesus havde talet om hans død, men de mente, at han talede om den naturlige søvn;

¹⁴ derfor sagde Jesus dem saa rent ud: Lazarus er død!

¹⁵ og jeg er glad for eders skyld, at jeg ikke var der, for at i skulle tro; men lader os gaa til ham.

¹⁶ Derfor sagde Demas, som betyder ""tvilling"", til meddisciplene: Lader os ogsaa gaa, at vi kan dø med ham. -

¹⁷ Da Jesus derfor kom, fandt han ham allerede 4 dage begraven.

¹⁸ betania var ellers nær ved Jerusalem, omtrent 15 sten derfra;

¹⁹ og der var kommet mange af Jøderne til Martas og Marias, for at trøste dem over deres broder.

²⁰ Som Marta nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria blev siddende hjemme.

²¹ Saa sagde Marta til Jesus: Herre! havde du været her, var min broder ikke død!

²² men ogsaa nu veed jeg, at hvad du beder Gud om, det vil Gud give dig.

²³ Jesus siger til hende: Din broder skal staa op.

²⁴ Marta siger til ham: Jeg veed, at han skal staa op i opstandelsen paa den yderste dag.

²⁵ Jesus sagde til hende: Jeg er opstandelsen og livet; den, som troer paa mig, skal leve, om han endog døer;

²⁶ og her, som lever og troer paa mig, skal ikke dø evindelig; troer du det?

²⁷ Hun siger til ham: Ja Herre, jeg har troet, at du er Kristus, Guds Søn, han, som kommer til verden;

²⁸ og som hun sagde det, gik hun hen og kaldte i stilhed sin søster Maria og sagde: Læreren er her og kalder dig.

²⁹ Som hun hørte det, rejste hun sig strax op og kom til ham;

³⁰ men Jesus var endnu ikke kommen til byen, men var paa det sted, hvor Marta havde mødt ham.

³¹ Da Jøderne , som vare i huset hos Maria og trøstede hende, derfor saae, at hun strax rejste sig og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer til graven for at græde der.

³² Som Maria derfor kom, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, var min broder ikke død!

³³ Som Jesus derfor saae hende græde og Jøderne, som kom mod hende, græde, blev han ivrig i Aanden, heftig bevæget

³⁴ og sagde: Hvor har i lagt ham?

³⁵ De sagde til ham: Herre, kom og se! Jesus græd.

³⁶ Derfor sagde Jøderne: Se, hvor han elskede ham!

³⁷ men nogle af dem sagde: Kunde ikke han, som aabnede den blindes øjne, ogsaa gjort, at denne ikke var død?

³⁸ Jesus blev derfor atter ivrig i sig selv og kom til graven; det var en klippegrav, og en sten laa for den.

³⁹ Jesus sagde: Tager stenen bort. Den afdødes søster Marta siger til ham: Herre! han stinker allerede, han har ligget 4 dage i graven.

⁴⁰ Jesus siger til hende: Sagde jeg dig ikke, at du kunde tro, skulde du se Guds herlighed?

⁴¹ De tog derfor stenen bort, hvor liget laa; men Jesus opløftede sine øjne og sagde: Fader, jeg takker dig, fordi du hørte mig!

⁴² men jeg vidste, at du altid hører mig; men for skaren, som staaer omkring, sagde jeg det, for at de skulde tro, at du har udsendt mig;

⁴³ og som han sagde det, raabte han med vældig røst: Lazarus, kom herud!

⁴⁴ og den døde kom ud, bunden om fødder og hænder med ligklæder, og hans ansigt var ombundet med et tørklæde. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaa.

⁴⁵ Derfor troede mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde seet, hvad Jesus gjorde, paa ham.

⁴⁶ Men nogle af dem gik hen til farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.

⁴⁷ Derfor samlede ypperstepræsterne og farisæerne raadet og sagde: Hvad gjøre vi, thi dette menneske gjør mange tegn;

⁴⁸ lade vi ham saaledes gaa, ville alle tro paa ham, og romerne ville komme og tage baade vort land og folk.

⁴⁹ Men en af dem, Kajafas, som var ypperstepræst det aar, sagde til dem:

⁵⁰ I forstaa ingen ting og betænke ikke heller, at det baader os, at eet menneske døer for folket og ikke det hele folk ødelægges.

⁵¹ Men det sagde han ikke af sig selv, men da han var ypperstepræst i det aar, spaaede han, at Jesus maatte dø for folket;

⁵² og ikke for folket alene, men for at han og skulde samle Guds adspredte børn til eet.

⁵³ Fra den dag raadsloge de derfor om at slaa ham ihjel.

⁵⁴ Jesus vandrede derfor ikke mere aabenlyst blandt Jøderne, men gik derfra til en egn nær ørken, til en stad, som hed Efraim, og der opholdt han sig med sine disciple.

⁵⁵ Men Jødernes paaske var nær, og mange fra den egn droge op til Jerusalem før paaske for at rense sig;

⁵⁶ de ledte derfor efter Jesus, og da de stod i templet, sagde de til hverandre: Hvad synes eder, at han ikke kommer til højtiden?

⁵⁷ Men baade ypperstepræsterne og farisæerne havde udgivet en forordning, at hvis nogen vidste hvor han var, skulde han anmelde det, for at de kunde gribe ham.

12

¹ Jesus kom da 6 dage før paaske til Betania, hvor Lazarus var, som havde været død, og som han havde opvakt fra døde;

² derfor beredte de ham et maaltid, og Maria vartede op, men Lazarus var en af dem, som laa tilbords med ham.

³ Maria tog derfor et pund ægte, meget kostbar nardus-salve, salvede Jesu fødder og tørrede hans fødder med sit haar; men huset blev fuldt af salvens duft.

⁴ Derfor sagde en af hans disciple, Judas Simons søn Iskariot, som blev hans forræder:

⁵ hvorfor blev den salve ikke solgt for 300 mark og givet til fattige?

⁶ Men det sagde han, ikke fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv og havde kassen, og bar, hvad der blev lagt deri.

⁷ Derfor sagde Jesus: Lad hende være! hun har gjemt dette til min begravelses dag;

⁸ thi fattige har i altid hos eder; men mig har i ikke altid.

⁹ Da mange folk af Jøderne fik at vide, at han var der, saa kom de ikke alene for Jesu skyld, men ogsaa for at faa Lazarus at se, som han havde opvakt fra døde;

¹⁰ men ypperstepræsterne holdt raad om, ogsaa at slaa Lazarus ihjel;

¹¹ for mange af Jøderne gik for hans skyld hen og troede paa Jesus.

¹² Næste dag, da den store skare, som var kommen til højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,

¹³ toge de palmegrene, gik ham imøde og raabte: Hosanna! velsignet ham, som kommer i Herrens navn, Israel konge!

¹⁴ Men Jesus fandt et lille æsel og satte sig paa det, som skrevet er:

¹⁵ Frygt ikke, Zions datter! se, din konge kommer, ridende paa et æsels føl.

¹⁶ Men det forstod hans disciple ikke først; men da Jesus var forherliget, huskede de paa, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.

¹⁷ Den skare altsaa, som var med ham, da han kaldte Lazarus ud af graven og opvakte ham fra døde, aflagde vidnesbyrd;

¹⁸ og derfor gik folket ham imøde, fordi de hørte, at han havde gjort dette tegn.

¹⁹ Farisæerne sagde derfor til hverandre: I se, at i kommer ingen veje; se, al verden gaaer efter ham!

²⁰ Men der var nogle hellener blandt dem, som var dragne op for at tilbede paa højtiden,

²¹ de gik da til Filip fra Betsajda i Galilæa, bad ham og sagde: herre, vi ønske at se Jesus!

²² Filip kommer og siger til Andreas det, og Andreas og Filip siger det igjen til Jesus.

²³ Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at menneskens Søn skal forherliges.

²⁴ Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og døer, bliver det ene, men hvis det døer, bærer det meget frugt.

²⁵ Den, som elsker sin sjæl, vil tabe den, og den, som hader sin sjæl i denne verden, vil bevare den til evigt liv.

²⁶ Hvis nogen tjener mig, maa han følge mig, og hvor jeg er, der maa og min tjener være; og naar nogen tjener mig, vil Faderen ære ham.

²⁷ Nu er min sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader! frels mig fra denne time; dog, derfor er jeg kommen til denne time.

²⁸ Fader! herliggjør dit navn! Da kom der en røst fra himmelen: Baade har jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det!

²⁹ Da sagde folket, som stod og hørte det: Det tordnede; andre sagde: En engel talede til ham.

³⁰ Saa tog Jesus Ordet og sagde: Denne røst kom ikke for min, men for eders skyld.

³¹ Nu gaaer der dom over verden, nu vil denne verdens fyrste blive kastet udenfor;

³² og naar jeg bliver ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.

³³ Men dette sagde han for at give tilkjende, hvad død han skulde dø.

³⁴ Folket svarede ham: Vi har hørt af loven, at Kristus bliver til evig tid, og hvorledes siger du: Menneskens Søn maa ophøjes? Hvem er denne Menneskens Søn?

³⁵ Jesus sagde derfor til dem: Endnu en liden stund er lyset hos eder: Vandrer! mens i har lyset, at mørke ikke skal overfalde eder; og den, som vandrer i mørket veed ikke, hvor han gaaer hen;

³⁶ troer paa lyset, medens i har lyset, for at i kan blive lysets børn. Dette talede Jesus, han gik bort og unddrog sig fra dem.

³⁷ Men skjøndt han havde gjort saadanne tegn for deres øjne, troede de ikke paa ham,

³⁸ at profeten Jesajas Ord, som han sagde, maatte blive opfyldt: Herre, hvem har troet hvad vi har hørt, og for hvem er Herrens arm aabenbaret?

³⁹ Derfor kunde de ikke tro, for Jesaja siger igjen:

⁴⁰ Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjærte, saa de se ikke med øjnene og forstaa ikke med hjærtet og omvende sig, og jeg kunde læge dem.

⁴¹ Det saae Jesaja, da han saae hans herlighed og talede om ham. -

⁴² Dog alligevel troede ogsaa mange af øvrigheden paa ham; men de bekjendte ham ikke for farisæernes skyld, for at de ikke skulde blive satte i band;

⁴³ thi de holdt mere af menneskers ære end af ære for Gud. -

⁴⁴ Men Jesus raabte og sagde: Den, som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig;

⁴⁵ og den, som seer mig, seer ham, som sendte mig.

⁴⁶ Jeg ""lys"" er kommen til verden; for at hver, som troer paa mig, ikke skal blive i mørket;

⁴⁷ og naar nogen hører mine Ord og troer ikke, dømmer jeg ham ikke; thi jeg er ikke kommen for at dømme verden, men for at frelse verden.

⁴⁸ Den, som foragter mig og ikke tager mod mine Ord, har den, som dømmer ham, Ordet, som jeg har talet, det skal dømme ham paa den yderste dag,

⁴⁹ for jeg har ikke talet af mig selv, men Faderen, som sendte mig, han har givet mig befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale,

⁵⁰ og jeg veed, at hans befaling er evigt liv; derfor, hvad jeg taler, taler jeg saaledes, som Faderen har sagt mig.

13

¹ Men før paasketiden, da Jesus vidste at hans time var kommen, at han skulde gaa fra denne verden til Faderen, saasom han elskede sine egne i verden, elskede han dem til enden;

² og da maaltid blev holdt, - djævelen havde alt indskudt Judas Simons søn Iskariots hjærte, at han skulde forraade ham, -

³ saa da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alt i hænder, og at han var udgaaet fra Gud og gik til Gud,

⁴ rejste han sig fra maaltidet, lagde sine klæder fra sig, tog et linklæde og bandt om sig;

⁵ saa slog han vand i et fad og begyndte at vaske disciplenes fødder og tørre dem med det linklæde han var ombundet med.

⁶ Han kom da til Simon Peder; men han sagde til ham: Herre! vasker du mine fødder?

⁷ Jesus svarede og sagde til ham: Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men siden efter skal du forstaa det.

⁸ Peder siger til ham: Du skal ikke i evighed vaske mine fødder! Jesus svarede ham: Faaer jeg dig ikke vasket, har du ikke lod med mig.

⁹ Simon Peder siger til ham: Herre! ikke alene mine fødder, men ogsaa hænderne og hovedet.

¹⁰ Jesus siger til ham: Den som er tvættet, har ikke nødig uden at fødderne vaskes, men er fuldkommen ren; ogsaa i ere rene, men ikke alle;

¹¹ thi han kjendte ham, som forraadte ham; derfor sagde han: I ere ikke alle rene.

¹² Da han altsaa havde vasket deres fødder og taget sine klæder paa, satte han sig atter ned og sagde til dem: Vide i, hvad jeg har gjort for eder?

¹³ I kalde mig lærer og Herre, og i tale ret, thi jeg er det.

¹⁴ Dersom altsaa jeg, Herren og læreren, vaskede eders fødder, saa bør i ogsaa vaske hverandres fødder;

¹⁵ thi jeg har gjort eder et forbillede, at ligesom jeg gjør mod eder, skulle i ogsaa gjøre.

¹⁶ Sandelig, sandelig, siger jeg eder: Tjeneren er ikke større end sin Herre, ikke heller sendebudet større end han, der sendte ham.

¹⁷ Om i vide dette, ere i salige, naar i gjøre det.

¹⁸ Jeg taler ikke om eder alle; jeg veed, hvem jeg har udvalgt; men for at skriften kan opfyldes: Han, som spiste brød med mig, løftede sin hæl mod mig.

¹⁹ Fra nu af siger jeg eder det, før det skeer, for at, naar det skeer, i maa tro, at det er mig;

²⁰ sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som modtager, hvem jeg maatte sende, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som sendte mig.

²¹ Da Jesus sagde dette, blev han heftig bevæget i Aanden, vidnede og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at en af eder vil forraade mig.

²² Disciplene saae derfor paa hverandre, tvivlsomme, om hvem han talede.

²³ Men der var en af disciplene, som laa op ved Jesu barm og som Jesus elskede;

²⁴ til ham nikkede derfor Simon Peder, at han skulde spørge, hvem det maatte være, han talede om;

²⁵ han bøjede sig da op til Jesu bryst og sagde til ham: Herre! hvem er det?

²⁶ Jesus svarede: Det er ham, hvem jeg giver det stykke, jeg dypper; og Jesus dyppede stykket og gav Judas Simons Søn Iskarios det;

²⁷ og som han fik stykket, da gik satan ind i ham. Jesus sagde derfor til ham: Hvad du gjør, gjør det snart;

²⁸ men ingen af dem, som laa tilbords, forstod, hvortil han sagde dette til ham;

²⁹ thi nogle mente, at, eftersom Judas havde pengepungen, Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi behøve til højtiden! eller at han skulde give de fattige noget.

³⁰ Han tog altsaa stykket og gik strax ud; men det var nat.

³¹ Da han var gaaet ud, sagde Jesus: Nu er menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i h am;

³² naar Gud er herliggjort i ham, vil Gud og h erliggjøre ham i sig, og han vil snart herliggjøre ham.

³³ Børnlille! Jeg er endnu lidet hos eder; I ville søge mig, og, som jeg sagde til Jøderne: Hvor jeg gaaer hen, kan i ikke komme, siger jeg ogsaa nu til eder. -

³⁴ Jeg giver eder et nyt bud: at i skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder, at ogsaa i skulle elske hverandre.

³⁵ Derpaa skal alle kjende, at i ere mine disciple, naar i have kjærlighed til hverandre. -

³⁶ Simon Peder sagde til ham: Herre! hvor gaaer du hen? Jesus svarede ham: Hvor jeg gaaer hen, kan du nu ikke følge mig; men siden skal du følge mig.

³⁷ Peder siger til ham: Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.

³⁸ Jesus svarede ham: Vil du sætte dit liv til for mig? sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen vil ikke gale, før du vil fornægte mig 3 gange.

14

¹ Eders hjærte forfærdes ikke! troer paa Gud og troer paa mig;

² i min Faders hus ere mange værelser; hvis ikke, skulde jeg have sagt eder det; jeg gaaer bort at berede eder sted;

³ og naar jeg er gaaet bort og faaer eder beredt sted, kommer jeg igjen, og jeg vil tage eder til mig, for at i ogsaa kunne være, hvor jeg er;

⁴ og hvor jeg gaaer hen, veed i, og i veed vejen. -

⁵ Tomas siger til ham: Herre, vi veed ikke, hvor du gaaer hen, og hvorledes kunne vi vide vejen?

⁶ Jesus siger til ham: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig;

⁷ havde i kjendt mig, havde i og kjendt min Fader; og fra nu af kjende i ham og har seet ham.

⁸ Filip siger til ham: Herre, viis os Faderen, og det er os nok!

⁹ Jesus siger til ham: Saa lang en tid var jeg hos eder, og du har ikke kjendt mig, Filip? Den, som har seet mig, har seet Faderen; hvorledes siger du da: Viis os Faderen?

¹⁰ troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen i mig! de Ord, jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør gjerningerne.

¹¹ Troer mig, at jeg er i Faderen, og Faderen i mig; hvis ikke, saaa troer mig for disse gjerningers skyld.

¹² Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som troer paa mig, skal og selv gjøre de gjerninger, jeg gjør, og han skal gjøre større end disse; thi jeg gaaer til Faderen;

¹³ og hvad i maatte bede om i mit navn, det vil jeg gjøre, for at Faderen kan herliggjøres i Sønnen;

¹⁴ naar i bede om noget i mit navn, vil jeg gjøre det.

¹⁵ Hvis i elske mig, maa i holde mine bud;

¹⁶ og jeg vil bede Faderen, og han vil give eder en anden Trøster, for at han kan blive hos eder,

¹⁷ sandheds-Aanden, som verden ikke kan modtage, for den seer ham ikke, ikke heller kjender den ham, men i kjende ham, thi han bliver hos eder og skal være i eder.

¹⁸ Jeg vil ikke forlade eder faderløse; jeg kommer til eder.

¹⁹ Endnu et lidet, og verden seer mig ikke mere; men i se mig; thi jeg lever, og i skulle leve;

²⁰ samme dag skulle i kjende, at jeg er i min Fader, og I i mig og jeg i eder.

²¹ Den, som har mine bud og holder dem, ham er det, som elsker mig; men den, som elsker mig, vil blive elsket af min Fader, og jeg vil elske ham og aabenbare mig selv for ham.

²² Judas, ikke Iskariot, siger til ham: Herre! hvoraf kommer det, at du vil aabenbare dig for os, og ikke for verden?

²³ Jesus svarede og sagde til ham: Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord, og min Fader vil elske ham; og vi ville komme til ham og tage bolig hos ham.

²⁴ Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord, og det Ord, i høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.

²⁵ Dette har jeg talet til eder, medens jeg blev hos eder;

²⁶ men Trøsteren, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit navn, han vil lære eder alt og minde eder om alt, hvad jeg har sagt eder.

²⁷ Fred lader jeg eder, min fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som verden giver. Eders hjærte forfærdes ikke og forsage ikke!

²⁸ I har hørt, at jeg sagde eder: Jeg gaaer bort, og kommer til eder. Om i elskede mig, maatte i jo glæde eder, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen, for min Fader er større end jeg,

²⁹ og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at i skulle tro, naar det er skeet.

³⁰ jeg skal ikke tale meget med eder herefter; thi denne verdens fyrste kommer, og han har intet i mig;

³¹ men for at verden maa kjende, at jeg elsker Faderen og gjør saaledes, som Faderen har budet mig. Staaer op, lader os gaa herfra.

15

¹ Jeg er det sande vintræ og min Fader er vingaardmanden;

² hver en gren i mig, som ikke bærer frugt, den borttager han, og hver, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.

³ I ere allerede rene ved det Ord, jeg har talet til eder.

⁴ Bliver i mig, saa bliver jeg og i eder; ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, naar den ikke bliver i vintræet, saaledes kan i ikke heller, naar i ikke blive i mig.

⁵ Jeg er vintræet, i ere grenene; den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi uden mig kunne i slet intet gjøre.

⁶ Naar nogen ikke bliver i mig, er han kastet ud som grenen og visnet, og man samler dem og kaster dem i ilden, saa de brænde.

⁷ Dersom i blive i mig, og min Ord blive i eder, hvad i da ville bede om, det skal times eder.

⁸ Derved herliggjøres min Fader, at i bære megen frugt og skulle blive mine disciple.

⁹ Ligesom Faderen elskede mig, saaledes elskede jeg ogsaa eder; bliver i min kjærlighed!

¹⁰ naar i holde mine bud, ville i blive i min kjærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kjærlighed.

¹¹ Dette har jeg talet til eder, for at min glæde kan blive i eder, og eders glæde blive fuldkommen.

¹² Dette er mit bud: at i elske hverandre, ligesom jeg elskede eder.

¹³ Ingen har større kjærlighed end denne, at en sætter sit liv til for sine venner;

¹⁴ I ere mine venner, naar i gjøre, hvad jeg byder eder.

¹⁵ Jeg kalder eder ikke længer tjenere; for tjeneren veed ikke, hvad hans herre gjør; men eder har jeg kaldt venner, for jeg har kundgjort eder alt, hvad jeg hørte af min Fader.

¹⁶ I udvalgte ikke mig, men jeg udvalgte eder, og jeg har sat eder, for at i skulle gaa hen og bære frugt, og eders frugt blive ved; at Faderen kan give eder, hvad i maatte bede ham om i mit navn.

¹⁷ Dette byder jeg eder: at i elske hverandre.

¹⁸ Naar verden hader eder, maa i vide, at den har hadet mig før eder;

¹⁹ vare i af verden, da vilde jo verden elske sit eget, men, fordi i ikke ere af verden, men jeg udvalgte eder af verden, derfor hader verden eder;

²⁰ mindes det Ord, jeg sagde eder: En tjener er ikke større end sin Herre; har de forfulgt mig, ville de ogsaa forfølge eder; har de gjemt mit Ord, ville de ogsaa gjemme eders;

²¹ men alt dette ville de gjøre eder for mit navns skyld, fordi de ikke kjende ham, som har sendt mig.

²² Dersom jeg ikke var kommen og havde talet til dem, havde de ikke synd; men nu har de ikke paaskud for deres synd.

²³ Den, som hader mig, hader ogsaa min Fader.

²⁴ Havde jeg ikke gjort de gjerninger blandt dem, som ingen anden havde gjort, havde de ikke synd; men nu baade have de seet, og have de hadet saavel mig som min Fader;

²⁵ men for at det Ord, som er skrevet i deres lov, kan opfyldes: at de hadede mig uforskyldt;

²⁶ men naar trøsteren kommer, hvad jeg vil sende eder fra Faderen, Sandheds-Aanden, som udgaaer fra Faderen, vil han vidne om mig,

²⁷ (15:26) men vidner ogsaa i, fordi i fra begyndelsen vare med mig.

16

¹ Dette har jeg talet til eder, for at i ikke skulle forarges.

² De ville udstøde eder af forsamlingerne, ja der kommer en time, da hver, som slaaer eder ihjel, vil mene, han gjør Gud en dyrkelse;

³ og de ville gjøre dette, fordi de hverken kjende Faderen eller mig;

⁴ men dette har jeg talet til eder, for at i, naar timen kommer, skulle komme det ihu, at jeg har sagt eder det; men fra begyndelsen sagde jeg eder det ikke, fordi jeg var hos eder;

⁵ men nu gaaer jeg bort til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor gaaer du hen?

⁶ men fordi jeg har talet dette til eder, har sorg fyldt eders hjærte;

⁷ men jeg siger eder sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaaer bort; thi gaaer jeg ikke bort, vil trøsteren ikke komme til eder; men gaaer jeg bort, vil jeg sende ham til eder;

⁸ og naar han kommer, vil han overbevise verden om synd, og om retfærdighed, og om dom;

⁹ om synd: at de ikke tro paa mig;

¹⁰ men om retfærdighed: at jeg gaaer bort til min Fader, og i se mig ikke længer;

¹¹ men om dom: at denne verdens fyrste er dømt.

¹² Jeg har endnu meget at sige eder, men nu kunne i ikke have det;

¹³ men naar han kommer, sandheds-Aanden, vil han vejlede eder til al sandhed; thi han vil ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, vil han tale, og forkynde eder de kommende ting;

¹⁴ han vil herliggjøre mig; thi han vil tage af mit og forkynde eder;

¹⁵ alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han vil tage af mit og forkynde eder.

¹⁶ En lille stund, og i skulle ikke se mig, og atter en lille stund, og i skulle se mig, for jeg gaaer bort til Faderen.

¹⁷ Nogle af hans disciple sagde derfor til hverandre: Hvad er det, han siger os: ""En lille stund, og i skulle ikke se mig, og atter en lille stund, og i skulle se mig!"" og: ""for jeg gaaer til Faderen?""

¹⁸ De sagde altsaa, hvad er det, han siger: ""den lille stund"", vi forstaa ikke, hvad han taler.

¹⁹ Jesus vidste altsaa, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: Derom spørge i hverandre, at jeg sagde: ""En lille stund, og i skulle ikke se mig, og atter en lille stund, og i skulle se mig""?

²⁰ Sandelig, sandelig siger jeg eder, at i ville græde og hyle, men verden vil fryde sig; i ville sørge, men eders sorg skal blive til glæde;

²¹ naar kvinden føder, har hun sorg, fordi hendes time kom; men naar hun har født barnet, kommer hun ikke mere den trængsel ihu for glæde over, at et menneske er født til verden;

²² ogsaa i har vel nu sorg, men jeg vil se eder igjen, og eders hjærte skal glæde sig, og ingen tage eders glæde fra eder.

²³ Samme dag skulle i ikke bede mig om noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst i ville bede Faderen om i mit navn, det vil han give eder;

²⁴ hidtil har i ikke bedet om noget i mit navn; beder, og i skulle faa, at eders glæde maa blive fuldkommen!

²⁵ Dette har jeg talet til eder i lignelser, men der kommer en time, da jeg ikke mere til tale med eder i lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen.

²⁶ Samme dag skulle i bede i mit navn, og jeg siger eder ikke, at jeg vil bede Faderen for eder;

²⁷ thi Faderen selv elsker eder, fordi i har elsket mig, og troet, at jeg gik ud fra Gud;

²⁸ jeg gik ud fra Faderen og kom til verden; jeg forlader atter verden og gaaer bort til Faderen.

²⁹ Hans disciple sige til ham: Se, nu taler du frit ud og siger ingen lignelse;

³⁰ nu vide vi, at du veed alle ting og har ikke nødig, at nogen spørger dig; derfor tro vi, at du udgik fra Gud.

³¹ Jesus svarede dem: tro i nu?

³² se, der kommer en time, ja den er nu kommen, at i skulle spredes hver til sit og forlade mig ene: dog er jeg ikke ene, for min Fader er med mig.

³³ Dette har jeg talet til eder, for at i matte have fred i mig. I verden skulle i have trængsel; men værer frimodige! jeg har overvundet verden.

17

¹ Dette talede Jesus, og han hævede sine øjne mod himlen og sagde: Fader! Timen er kommen, herliggjør din Søn! at ogsaa din Søn kan herliggjøre dig;

² ligesom du har givet ham magt over alt kjød, for at han kan give alle dem, du har givet ham, evigt liv;

³ men det er det evige liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og ham, du udsendte, Jesus Kristus.

⁴ Jeg har herliggjort dig paa jorden, jeg har fuldendt den gjerning, du gav mig at gjøre;

⁵ herliggjør du, Fader, nu ogsaa mig hos dig selv med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden blev til! -

⁶ Jeg har aabenbaret dit navn for de mennesker, du har givet mig af verden; de vare dine, og du har givet mig dem, og de har bevaret dit Ord;

⁷ nu vide de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig;

⁸ thi de Ord, du har givet mig, har jeg givet dem, og de har modtaget dem og i sandhed kjendt, at jeg gik ud fra dig, og troet, at du har udsendt mig.

⁹ Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden, men for dem, du har givet mig, fordi de ere dine;

¹⁰ og alt, hvad mit er, er dit, og hvad dit er, er mit, og jeg er herliggjort i dem.

¹¹ Jeg er ikke mere i verden, men disse ere i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader, bevar dem i dit navn, i hvilket du har givet mig dem, for at de kunne være eet ligesom vi;

¹² da jeg var hos dem i verden, bevarede jeg dem i dit navn; dem, du har givet mig, vogtede jeg, og ingen af dem blev fortabt uden fortabelsens barn, at skriften skulde opfyldes;

¹³ men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i verden, at de maa have min glæde fuldelig i sig.

¹⁴ jeg har givet dem dit Ord, og verden hadede dem, fordi de ikke ere af verden, ligesom jeg ikke er af verden.

¹⁵ Jeg beder ikke, at du vil tage dem bort fra verden, men at du vil bevare dem fra det onde;

¹⁶ de ere ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden;

¹⁷ du hellige dem i din sandhed, dit Ord er sandhed!

¹⁸ Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg udsendt dem til verden;

¹⁹ og jeg helliger mig selv for dem, for at ogsaa de skulle være helligede i sandhed. -

²⁰ Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ville tro paa mig ved deres ord,

²¹ at de alle maa være eet, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de og maa være eet i os, at verden maa tro, at du har udsendt mig.

²² Og den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de maatte være eet, ligesom vi ere eet,

²³ jeg i dem og du i mig, at de maa være fuldkomne til eet, og verden kjende, at du har udsendt mig og elsket dem, som du elskede mig.

²⁴ Fader, jeg vil, at de, som du har givet mig, skal og selv være hos mig, hvor jeg er, at de maa skue min herlighed, som du har givet mig, fordi du elskede mig før verdens grundlæggelse.

²⁵ Retfærdige Fader! og verden kjender dig ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du har udsendt mig;

²⁶ og jeg kundgjorde dem dit navn og vil kundgjøre dem det, at den kjærlighed, hvormed du elskede mig, maa være i dem, og jeg i dem.

18

¹ Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine disciple, hin side Kedrons bæk, hvor der var en have, hvor Jesus og hans disciple gik ind;

² men Judas, som forraadte ham, vidste ogsaa stedet, for Jesus samledes ofte der med sine disciple.

³ Judas tog altsaa kompagniet og bysvende af ypperstepræsterne og farisæerne, og kom der hen med blus og lamper og vaaben.

⁴ Da Jesus altsaa vidste alt, hvad der vilde komme over ham, traadte han frem og sagde til dem: Hvem søge i efter?

⁵ De svarede ham: Jesus af Nazaret! Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som forraadte ham, stod ogsaa hos dem.

⁶ Som han da sagde til dem: Det er mig! veg de tilbage og faldt til jorden.

⁷ Han spurgte dem altsaa igjen: Hvem søge i efter? men de sagde: Jesus af Nazaret!

⁸ Jesus svarede: Jeg sagde eder, at det er mig; dersom i altsaa søge efter mig, saa lad disse gaa.

⁹ FOr at det Ord skulde opfyldes, som han sagde: Af dem, du har givet mig, mistede jeg end ikke een. -

¹⁰ Da Simon Peder nu havde et sværd, drog han det, slog ypperstepræstens tjener og hug hans højre øre af; men navnet paa tjeneren var Malkus.

¹¹ Jesus sagde derfor til Peter: Stik sværdet i balgen! det bæger, min Fader gav mig, skulde jeg ikke drikke det?

¹² Kompagniet og høvedsmanden og Jødernes bysvende grebe altsaa Jesus og bandt ham;

¹³ og de førte ham først til Annas, thi han var sivgerfader til Kajafas, som var det aars ypperstepræst;

¹⁴ men det var Kajafas, som havde givet Jøderne det raad, at det var gavnligt, at eet menneske omkom for folket.

¹⁵ Men Simon Peder og en anden discipel fulgte Jesus; men denne discipel var kjendt med ypperstepræsten, og han gik ind med Jesus i ypperstepræstens gaard;

¹⁶ men Peder var bleven staaende ved døren; derfor gik den anden discipel, som var kjendt med ypperstepræsten ud, og han talede med hende, der vogtede døren, og førte Peder ind.

¹⁷ Derfor siger pigen, som vogtede døren, til Peder: Skulde du ikke ogsaa være af dette menneskes disciple? Han siger: Nej!

¹⁸ Men tjenerne og bysvendene stode og havde gjort sig en kulild, for det var koldt, og de varmede sig, og Peder stod hos dem og varmede sig.

¹⁹ Ypperstepræsten spurgte da Jesus om hans disciple og om hans lærdom.

²⁰ Jesus svarede ham: Jeg har talet frit for verden, jeg har altid lært i skolen og i templet, hvor Jøderne altid komme sammen, og jeg ha rintet talet i løn;

²¹ hvorfor spørger du mig? spørg dem, som har hørt, hvad jeg talede til dem! se, de veed, hvad jeg har sagt;

²² men som han sagde dette, gav en af bysvendene, som stod hos, Jesus et slag paa munden og sagde: Svarer du ypperstepræsten saaledes?

²³ Jesus svarede ham: Har jeg talet ilde, da bevis, det er ondt, men har jeg talet ret, hvorfor slaaer du mig da? -

²⁴ Annas sendte ham bunden til ypperstepræsten Kajafas.

²⁵ Men Simon Peder stod og varmede sig. De sagde da til ham: Skulde du ikke være af hans disciple? Da nægtede han det og sagde: Nej, jeg er ikke!

²⁶ En af ypperstepræstens tjenere, som var en slægtning til ham, hvis øre Peder huggede af, siger: Saae jeg dig ikke i haven med ham?

²⁷ Da nægtede Peder atter, og straz galede hanen.

²⁸ Da førte de Jesus fra Kajafas til domhuset; men det var tidlig; og de gik ikke ind i domhuset, for at de ikke skulle blive urene, men for at de kunde spise paaske.

²⁹ Derfor gik Pilatus ud til dem og sagde: Hvad klage føre i mod dette menneske?

³⁰ De svarede og sagde til ham: Var han ikke en misdæder, havde vi vel ikke overgivet ham til dig.

³¹ Pilatus sagde da til dem: Tager i ham, og dømmer ham efter eders lov! Saa sagde Jøderne til ham: Det er os ikke tilladt at henrette nogen.

³² For at Jesu Ord skulde opfyldes, som han sagde, da han tilkjendegav hvilken død han skulde dø.

³³ Pilatus gik derfor igjen ind i domhuset, kaldte Jesus og sagde til ham: Er du Jødernes komge?

³⁴ Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller har andre sagt dig det om mig?

³⁵ Pilatus svarede: Er jeg en Jøde? Dit folk og ypperstepræsterne har overgivet dig til mig; hvad har du gjort?

³⁶ Jesus svarede: Mit rige er ikke af denne verden; var mit rige af denne verden, vilde mine tjenere vel have kjæmpet for, at jeg ikke var bleven overgivet til Jøderne; men nu er mit rige ikke heraf.

³⁷ Pilatus sagde derfor til ham: Altsaa er du dog en konge? Jesus svarede: Du traf det, for jeg er konge; dertil er jeg født og dertil kommen til verden , at jeg skal vidne om sandheden; enhver, som er af sandheden, hører min røst.

³⁸ Pilatus siger til ham: Hvad er sandhed? og da han havde sagt dette, gik han igjen ud til Jøderne og siger til dem: Jeg finden ingen skyld hos ham.

³⁹ Men i har en sædvane, at jeg skal lade eder en løs om paasken; ville i da, at jeg skal løslade eder Jødernes konge?

⁴⁰ Alle raabte da og sagde: Ikke ham, men Barabbas! Men Barabbas var en røver.

19

¹ Derpaa tod Pilatus Jesus og hudstrøg ham;

² og stridsknægtene flettede en krone af torne, satte den paa hans hoved og kastede en purpurkappe om ham;

³ og de sagde: God morgen Jødedreng! og de gav ham ørefigen.

⁴ Pilatus gik da atter ud og sagde til dem: Se, jeg fører ham ud til eder, for at i skulle vide, at jeg finder ingen skyld hos ham. -

⁵ Jesus gik altsaa ud og bar tornekronen og purpurkappen - og han sagde til dem: Se mennesket!

⁶ Da ypperstepræsterne og bysvendene altsaa saae ham, raabte de og sagde: korsfæst! korsfæst ham! Pilatus siger til dem: Tager i og forsfæster ham! thi jeg finder ikke skyld hos ham.

⁷ Jøderne svarede ham: Vi have en lov, og efter denne vor lov er han skyldig at dø, for han har gjort sig selv til Guds Søn.

⁸ Da Pilatus altsaa hørte dette ord, blev han mere bange;

⁹ og han gik igjen ind i domhuset og siger til Jesus: Hvorfra er du? men Jesus gav ham ikke svar.

¹⁰ Pilatus siger derfor til ham: Taler du ikke til mig? Veed du ikke, at jeg har magt til at korsfæste dig, og magt til at give dig løs?

¹¹ Jesus svarede: Du havde slet ingen magt over mig, uden den var given dig herovenfra; derfor har han, som overgav mig til dig, større synd.

¹² Derefter forsøgte Pilatus at lade ham løs; men Jøderne raabte og sagde: Lader du denne løs, er du ikke kejserens ven! hver, som gjør sig til konge, sætter sig op mod kejseren.

¹³ Da Pilatus altsaa hørte det ord, førte han Jesus udenfor og satte sig paa dommersædet paa det sted, som kaldes ""stenlagt"", men paa hebraisk Gabbata.

¹⁴ Men det var beredelsesdagen til paasken; det var ved den sjette time; og han siger til Jøderne: Se, eders konge!

¹⁵ Men de raabte: Bort, bort, korsfæst ham! Pilatus siger til dem: Skal jeg korsfæste eders konge? Ypperstepræsterne svarede: Vi har ingen konge uden kejseren.

¹⁶ Derfor overgav han ham da til dem, for at korsfæstes. Men de toge Jesus og førte ham bort.

¹⁷ Og han bar sit kors og gik ud til det sted, som kaldes ""hjerneskalsstedet"" og paa hebraisk hedder Golgata,

¹⁸ hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, een paa hver side, men Jesus i midten. -

¹⁹ Men Pilatus skrev ogsaa en overskrift og satte paa korset; men der var skrevet: ""Jesus Nazaræer, Jødernes konge"".

²⁰ Denne overskrift læste da mange af Jøderne, thi det sted, hvor Jesus var korsfæstet, var nær staden, og den var skreven paa hebraisk, hellenisk og romersk.

²¹ Derfor sagde Jødernes ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: ""Jødernes konge"", men at han sagde: Jeg er Jødernes konge.

²² Pilatus svarede: Hvad jeg skrev, skrev jeg. -

²³ Da nu stridsknægtene havde korsfæstet Jesus, toge de hans klæder og delte dem i 4 dele, een del for hver stridsknægt, og hans underklædning; denne underklædning var usyet, vævet fra øverst helt igjennem.

²⁴ De sagde derfor til hverandre: Lad os ikke skjære den i stykker, men kaste lod om den, hvis den skal være; for at skriften skulde opfyldes, som siger: De delte mine klæder mellem sig og kastede lod om min underklædning. Stridsknægtene gjorde altsaa dette med ham. -

²⁵ Men ved Jesu kors stod hans moder og hans moders søster, Maria Kleopas' hustru og Maria Magdalene.

²⁶ Da Jesus altsaa saae sim moder og den discipel, han elskede staa der, siger han til sin moder: Kvinde, se, han er din søn!

²⁷ Derpaa siger han til disciplen: Se, hun er din moder! og fra denne stund tog denne discipel hende til sig.

²⁸ Derefter, da Jesus vidste, at alt allerede var fuldkommet, sagde han, for at skriften skulde fuldkommes: Jeg tørster.

²⁹ Der var da der et kar fuldt af eddike; men de fyldte en svamp med eddike, stak den paa en isopstængel og førte den til hans mund.

³⁰ Da Jesus havde taget eddiken, sagde han: Det er fuldbragt! og han bøjede sit hoved og opgav sin aand.

³¹ For at legemerne ikke skulde blive paa korset om hviledagen; thi det var beredelsesdagen, og denne hviledag var stor, bad Jøderne altsaa Pilatus om, at deres ben maatte knuses og de tages ned.

³² Stridsknægtene kom altsaa og knuste benene paa den første og den anden, som vare korsfæstede med ham;

³³ men da de kom til Jesus, og som de saae, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben;

³⁴ men en af stridsknægtene aabnede hans side med sin lanse, og strax kom der blod og vand ud.

³⁵ Og han, som har seet det, bevidner det, og hans vidnesbyrd er sandt; og han veed selv, at han taler sandhed, for at i skulle tro.

³⁶ Dette skete nemlig, for at skriften skulde opfyldes: Ben skal ikke knuses paa ham;

³⁷ og atter siger et andet skriftsted: De skal se, i hvem de stunge.

³⁸ Josef af Arimatæa, som var en Jesu discipel, men hemmelig af frygt for Jøderne, bad derpaa Pilatus, at han maatte tage Jesu legeme ned, og Pilatus tillod det; han kom atlsaa og tog Jesu legeme ned.

³⁹ Men ogsaa Nikodemos, som første gang var kommen til Jesus om natten, kom og bragte en blanding af myrra og aloe, ved 100 pund.

⁴⁰ De toge altsaa Jesu legeme, bandt det i linned med de vellugtende sager, som skik er hos Jøderne at stæde til jorde.

⁴¹ Men der var ved det sted, hvor han var bleven korsfæstet, en have og i haven et nyt gravsted, hvori endnu ingen var lagt.

⁴² Der lagde de altsaa Jesus for Jødernes beredelsesdag, fordi gravstedet var nær.

20

¹ Paa den første dag i ugen kom Maria Magdalene tidlig om morgenen, da det endnu var mørke, til graven, og saae stenen borttagen fra graven.

² Hun løb altsaa og kom til Simon Peder og til den anden discipel, som Jesus elskede, og sagde til dem: De har taget Herren af graven, og vi veed ikke, hvor de har lagt ham.

³ Peder og den anden discipel gik altsaa ud og kom til graven;

⁴ men de løb begge sammen; og den anden discipel løb forud hurtigere end Peder og kom først til graven;

⁵ og han bukkede sig ned og saae linklæderne ligge, dog gik han ikke derind.

⁶ Simon Peder, som fulgte efter ham, kom altsaa, og han gik ind i graven og saae linklæderne ligge

⁷ og tørklædet, som han havde paa sit hoved, laa ikke ved linklæderne, men sammensvøbt særskilt paa et sted for sig selv.

⁸ Saa gik da ogsaa den anden discipel, som først kom til graven, ind og han saa og troede;

⁹ thi de havde endnu ikke forstaaet skriften, at han burde opstaa fra døde.

¹⁰ Disciplene gik da atter hjem;

¹¹ men Maria stod udenfor ved graven og græd; men som han græd, bukkede hun sig ned til graven

¹² og saae to engle i hvide klæder siddende en ved hovedet og en ved fødderne, hvor Jesu legeme havde ligget;

¹³ og de sagde til hende: Kvinde! hvorfor græder du? hun siger til dem: Fordi de har taget min Herre, og jeg veed ikke, hvor de har lagt ham;

¹⁴ og da hun havde sagt dette, vendte hun sig om og saae Jesus staaende der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.

¹⁵ Jesus siger til hende: Kvinde! hvorfor græder du? hvem søger du efter? Hun mente, det var havemanden, og siger til ham: Herre, har du baaret ham bort, saa sig mig, hvor du har lagt ham, og jeg vil tage ham.

¹⁶ Jesus siger til hende: Maria! og hun vendte sig om og siger til ham: Rabbuni! det betyder lærer.

¹⁷ Jesus siger til hende: Rør mig ikke! thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine brødre og siig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.

¹⁸ Maria Magdalene kom og meldte disciplene, at hun havde seet Herren, og det, han havde sagt hende.

¹⁹ Da det var sildig paa denne første dag i ugen, og dørene, hvor disciplene vare forsamlede, vare lukkede af frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: Fred med eder!

²⁰ og da han havde sagt dette, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene bleve da glade, da de saae Herren.

²¹ Jesus sagde da atter til dem: Fred med eder! Som Faderen har sendt mig, saaledes sender jeg eder;

²² og da han havde sagt dette, blæste han paa dem og sagde til dem: Modtager den Helligaand!

²³ Hvem i forlade synder, dem ere de forladne, og hvem i beholde dem, ere de beholdne.

²⁴ Men Tomas, en af de tolv, som kaldes tvilling, var ikke hos dem, da Jesus kom.

²⁵ De andre disciple sagde ham altsaa: Vi har seet Herren; men han sagde til dem: Hvis jeg ikke seer naglegabet i hans hænder og stikker min finger i naglegabet, og stikker min haand i hans side, vil jeg ikke tro det. -

²⁶ Otte dage efter vare disciplene atter inde og Tomas med dem. Jesus kom, da dørene vare lukkede, stod midt iblandt dem og sagde: Fred med eder!

²⁷ Derpaa sagde han til Tomas: Ræk din finger hid og se mine hænder, og ræk din haand hid og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende!

²⁸ og Tomas svarede og sagde til ham: Min Herre og min Gud!

²⁹ Jesus siger til ham: Du har troet, fordi du har seet mig; salige ere de, som ikke har seet, men dog troet.

³⁰ Jesus gjorde da mange og andre tegn for sine disciple, som ikke ere skrevne i denne bog;

³¹ men disse er skrevne, for at i skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at i, som tro, maa have livet i hans navn.

21

¹ Derefter aabenbarede Jesus sig atter for sine disciple ved Tiberias' sø; men han aabenbarede sig saaledes:

² Simon Peder og Tomas, som kaldes tvilling og Nananael fra Kana i Galilæa og Zebedæos' sønner og to andre af hans disciple vare sammen.

³ Simon Peder siger til dem: Jeg gaaer ud at fiske; de side til ham: Vi vil ogsaa gaa med dig. Saa tog de ud, gik strax i baaden, og den nat fangede de intet.

⁴ Men da det var blevet morgen stod Jesus ved kysten; dog kjendte disciplene ikke, at det var Jesus.

⁵ Jesus siger til dem: Børnlille, har i ikke nogen tilmad? De svarede ham nej.

⁶ Men han sagde til dem: Kaster garnet ud ved den højre side af baaden, saa skal i finde. De kastede det da ud, og de kunde slet ikke drage det for mængden af fisk.

⁷ Den discipel, som Jesus elskede, siger da til Peder: Det er Herren! Men da Simon Peder altsaa hørte, at det var Herren, bandt han sin kittel om sig; thi han var nøgen, og kastede sig i søen;

⁸ men de andre disciple kom med baaden; thi de vare ikke langt fra land, kun henved 200 alen, og de droge garnet med fiskene.

⁹ Som de da gik i land, saae de en kulild der og fisk ligge derpaa og brød.

¹⁰ Jesus siger til dem: Bringer af fiskene, som i nu fangede.

¹¹ Simon Peder steg da op og drog garnet i land fuldt af 153 store fisk; og skjøndt der var saa mange, gik garnet ikke i stykker.

¹² Jesus siger til dem: kommer, holder maaltid! Men ingen af disciplene vovede at spørge ham: Hvem er du? for de vidste, at det var Herren.

¹³ Jesus kom da, tog brødet og gav dem, og ligeledes fisken.

¹⁴ Det var allerede tredje gang, Jesus aabenbarede sig for sine disciple, efterat han var opstanden fra de døde.

¹⁵ Da de nu havde holdt maaltid, siger Jesus til Simon Peder: Simon, Jonas søn, elsker du mig mer end disse? Han siger til ham: Ja Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Græs mine lam!

¹⁶ Han siger atter til ham anden gang: Simon, Jonas søn, elsker du mig? Han siger til ham: Ja Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Vær hyrde for mine faar.

¹⁷ Han siger tredje gang til ham: Simon, Jonas søn, elsker du mig? Peder blev bedrøvet, fordi Herren tredje gang sagde til ham: Elsker du mig? og han sagde til ham: Herre, du kjender alle ting, og du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: Græs mine faar!

¹⁸ Sandelig, sandelig siger jeg dig, da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvor du vilde; men naar du bliver gammel, skal du udrække dine hænder, og en anden binde op om dig og føre dig, hvor du ikke vil.

¹⁹ Men han sagde dette for at betegne, med hvad død han skulde ære Gud; og da han havde sagt dette, siger han til ham: Følg mig!

²⁰ Da Peder vendte sig om, saae han den discipel, Jesus elskede, følge efter, det var ogsaa ham, som ved nadveren laa op ved hans bryst og sagde: Herre, hvem er den, som forraader dig?

²¹ da Peder faar saae ham, siger han til Jesus: Herre, men hvad da ham?

²² Jesus siger til ham: Om jeg vil, at han skal blive, til jeg kommer, hvad angaaer det dig? følg du mig!

²³ Derfor kom det sagn ud blandt brødrene, at denne discipel ikke skulde dø, enddog Jesus ikke sagde til ham, at han ikke skulde dø, men: Om jeg vil, at han skal blive, til jeg kommer, hvad angaaer det dig. -

²⁴ Det er den discipel, som vidner om disse ting og har skrevet dette, og vi veed, at hans vidnesbyrd er sandt. -

²⁵ Men der er og mange andre ting, Jesus har gjort, som, hvis de stykkevis skulde beskrives, jeg ikke troer, verden kunde rumme de bøger, som maatte skrives. Amen.